Side:Elvestad,Sven-De fortaptes hus-1914.djvu/64

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest



De hørte prestens trin ovenover deres hoder. Han var kommet ind i baatsmandens stue. Det var som om noget drysset ned fra taket under disse tunge trins vegt, støv eller mørke eller angst, som faldt nedover deres hoder.

Berthe skjøv baatsmandens kone ut gjennem døren, og hun sprang graatende opover trapperne.

Berthe og snekkermadamen lyttet.

— Nu skriker hun, sa Berthe.

— Og nu skriker ungerne, sa snekkermadamen, kan De høre det. Nu skriker de sammen.

Presten blev deroppe en halv times tid. Saa gik han. Denne prest var umaadelig lang og tynd. Han gik meget hurtig. Den kulsorte samarie slog omkring hans ben og smeldte som flag i blæst.

Nu var det ikke stille længer i repslagerens hus, for graaten fra kvisten sivet ned gjennem alle sprækkerne og pep sørgmodig i kakkelovnsrørerne.

Da snekkeren kom fuld hjem klokken ti, fik han vite, at baatsmanden var druknet. Skibet var gaat under i stormen om natten. Ingen var blit reddet.