og onde, slaar den ene, saarer eller dræber den anden, narrer og bedrager, hvem han bare kan. Han er ikke frister alene, men ogsaa plageaand af profession og udøver sine plagerier ligesaameget paa jorden som i helvede. Den, der har kaldt ham fiende og modstander, morder og røver, sigtede utvilsomt paa denne hans dobbelte opgave.
Satanas kaldes løgnens fader, og som det synes med rette. Eksemplerne paa hans løgne er utallige og den skade uendelig, han har tilføiet dem, som troede paa dem. En krønikeskriver fra middelalderen fortæller, at han engang viste sig for jøderne paa Kreta som Moses, lovede dem, at han vilde føre dem til det forjættede land, hvorpaa han havde sat dem ombord paa nogle skibe og ude i rum sjø havde druknet hele hurven. Ve den, der skjænker hans løfter og orakler tiltro eller ikke benytter dem med yderste forsigtighed. De pleier at være affattet i snedige, tvetydige ord, saaledes at de vækker falske forhaabninger hos den, der hører dem.
Et italiensk ordsprog siger: „Alt djævelens mel blir til klid“. Ikke altid, men meget ofte, naar han foregiver at gjøre noget til bedste for en anden, blir udfaldet et ganske andet, end det ved første blik kunde se ud til. Pengene, som han er svært rundhaandet med, blir til visne blade, ædelstenene til kul og maden til gjødsel eller sten. Prudentius vidste godt, hvad han sa, da han kaldte Satan for en lommetyv.
Satan har sin morro af at skjæmte og holde skøi med folk. Af en munk, den hellige Morandus, drog han sengetæppet, slukkede lyset for den hellige
