saa kræver Guds godhed og retfærdighed, men de mange, der laa under for fristelsen, turde almindeligvis ha været af en modsat mening. Det maa hermed være, som det vil, saameget er sikkert, at det undertiden ikke var uden sin fare at modstaa fristelsen. Cæsar af Heisterbach beretter den bedrøvelige historie om en brav mand, der vægrede sig for at pleie elskovshandel med en djævel, af denne blev grebet ved haarene, ført op i luften og derpaa slynget til jorden, saa han et aar efter døde.
Menneskene var, som vi har set, udsat for fristelse, og denne vedblev hele livet igjennem. Og istedet for at være fritaget for den, led den fromme heftigere og mere uafbrudt under den end enhversomhelst anden; dog gaves der for ham et middel til at frigjøre sig for den, der ikke var tilgjængeligt for de elendige syndere. Naar han havde tæmmet alle instinkter og drifter i sig, naar han gjennem faste, bodsøvelser, nattevaagen og bøn havde dødet sit kjød, tilintetgjort erindringen, udslukket fantasien, udryddet sin intelligens, naar dødens taushed og ubevægelighed herskede i ham, da ophørte fristelsen, som flammen slukner, naar der intet mere findes, som den kan fæste sig til. Den, der som Simeon Stilita har tilbragt et halvt aarhundrede paa en søile, kan le af alle fristerens kunster. Helgenen er blevet til sten og har naaet fuldkommenheden.
