Sagn og historie. — Det ondes princip. — Religionernes oprindelse. — Gode og onde aander. — Dualismen. — Ægypternes, fønikernes, indernes, grækernes og romernes onde guder. — Masdeismen: Ormuz og Ahriman. — Jødernes Satan, — Kristendommens Satan. — Satan og barbarerne. — I middelalderen har satanskikkelsen naaet sin fuldkommenhed.
Hvem kjender ikke det poetiske sagn om englenes oprør og fald? Denne mythe, der har begeistret Dante til nogle af de skjønneste vers i hans „Helvede“ og Milton til et uforligneligt brudstykke af hans „Tabte Paradis“, er af forskjellige kirkefædre og kirkelærere blet udviklet og udmalet paa forskjellig maade, men har alene en fortolkning af et vers hos Jesaias og nogle temmelig dunkle steder i det ny testamente at støtte sig til. Et andet sagn af vidt forskjellig, men ikke mindre poetisk karakter, der er blet antaget saavel af jødiske som af kristelige forfattere, beretter om engle, der havde forelsket sig i menneskenes døtre og havde syndet med dem. Til straf herfor var de forjaget fra himmelen og blet fra engle omskabte til djævle. Dette andet sagn blev gjennem Moore’s og Byrons digte udødeliggjort. Det ene sagn som det andet gjør djævlene til faldne engle, og deres fald knytter sig til en synd: Stolt-
