tilvækst af paa hinanden følgende aflagringer og uafbrudt afsatte bundfald. Han forandrer sig uden stans og gjennemløber trinnene i en lang og møisommelig udvikling. Fra først af simpelthen bare elementær kraft, erhverver han efterhaanden den moralske karakter, som tilhører ham, og betragter man ham, efterat han er vokset til, udforsker man hans inderste væsen, staar man der forbauset og overvældet af hans størrelse og stirrer forundret paa de grundstoffers mængde og forskjelligartethed, han er dannet af. Ikke bare naturkræfter, ikke bare guddomme fra forskjellige mythologier, men ogsaa mennesker blir til djævle. I middelalderens digte og legender forvandler Pilatus, Nero og Muhamed sig til djævle.
I middelalderen, hin sørgmodige og arbeidsomme tid, da kristendommen var paa det kraftigste, naaede ogsaa Satanas sin høieste betydning og største magt. Han naar sin modenhed samtidig med de forskjellige institutioner og eiendommelige former i dette liv. Paa den gothiske kunsts blomstringstid med sine spidsbuer blomstrer ogsaa mythen om ham, hæslig og underbar, i de kristnes samvittighed. Ved slutningen af det trettende aarhundrede tager han af sammen med pavedømmet, scholastiken, féodalvæsenet og det asketiske liv og svinder hen. Satanas er en sørgmodighedens søn. I en saa munter, af lys og farver saa straalende religion som grækernes, kunde han aldrig kommet til at optræde. For at han skal kunne vokse og trives, trænges nødvendigvis skygge
