hende tale, desto forstandigere og mere veltalende forekommer hun ham; han forelsker sig i hende og venter allerede utaalmodig paa passende tid og anledning til at forklare hende sin brændende lidenskab. Pludselig fornemmes der vældig larm ved dørene. Det er en pilegrim, hvem ingen kjender, der banker voldsomt paa og med lydelig stemme kræver indtræden. Biskopen sø?r pigen, om hun vil, at pilegrimen skal slippes ind. Hun svarer: „Slip ham ind, men under den betingelse, at han ved at besvare tre vanskelige spørgsmaal viser sig værdig til at sidde tilbords med eder“. Paa biskopens ønske blir spørgsmaalene fremsat af pigen, og et bud bringer dem et efter ét ud til pilegrimen og bringer svarene tilbage. Det første spørgsmaal lyder: „Hvad er af alle smaating, som Gud har skabt, det mest beundringsværdige?“ Pilegrimen svarer: „Menneskets ansigt“, og belægger sit svar med grunde, der alle synes slaaende. Paa det næste spørgsmaal: „Hvor er jorden høiere end himmelen?“ svarer pilegrimen: „paa Empyreum, hvor Kristi legeme, der ligesom menneskenes er skabt af jord, befinder sig“. Paa det tredje spørgsmaal: „Hvor langt er det fra himmelen til jorden?“ følger svaret: „Den, som spør mig, maa vide dette bedst, thi han er djævelen og har allerede tilbagelagt hele veien, da han blev nedstyrtet fra paradis“. Ved dette uventede svar gaar djævelen op i røg. Men ogsaa pilegrimen er forsvundet og gir sig i drømme tilkjende for biskopen, der begræder og bekjender sin synd. Det var den hellige Andreas.
De tro engle, som fra urgammel tid af havde overvundet og forjaget djøvlene, vedblev at kjæmpe
