vaaben opnaaede andre helgener endnu vidunderligere virkninger. Peter den ærværdige beretter, at en djævel engang havde sneget sig ind i abbediet Anny for at friste en eller anden munk, men prioren, en ligesaa kløgtig som from mand, manede ham bare med korsets tegn uden større anstrængelse ned i lokum.
Det bør ikke forbause nogen, at den hellige Sulpicius og den hellige Frodobertus, skjønt de endnu var b??rn, forsvarede sig saa godt imod djævelen, ja endogsaa slog ham paa flugt. Ligesom helligheden ofte hidtraadte meget tidligt, saaledes ogsaa med visse kræfter og færdigheder, som den forlenede med. Abbeden St. Pacomio var helt fra sin grønneste ungdom en vældig og uforsonlig modstander af djævelen. St. Vettore d'Archiaco indgjød djævlene skræk, medens han endnu befandt sig i moders liv. Et vel saa stort under var dog det, som knyttede sig til billederne af den hellige Ignatius af Loyola, velsignet ihukommelse; disse slog nemlig, ligemeget enten det var malerier eller statuer, de mest overmodige og dristige mellem de fordømte aander paa flugt.
Mange helgener har bundet djævle, nogle har brugt lænker, andre traad simpelthen. Pave St. Silvester, samme mand som efter de mest troværdige berettelser helbredede keiser Konstantin for spedalskhed, og som til belønning herfor iik Rom og hele det vestromerske rige, denne Silvester fik tag i djævelen i en dyb hule, hvor den havde antaget en drages skikkelse, lænkede ham med en traad og forseglede hans mund med korsets tegn. I Irland bandt den hellige abbed Manna ham med en gloende lænke.
