man ikke maa nævne, da navnet drager tingene efter sig. De, der omvendte sig til kristendommen, forandret navn, for med navnet at kaste hele sin fortid overbord, og det samme gjorde ogsaa de, der gav afkald paa verden og gik i kloster. Ikke alene ordene, men ogsaa tallene, bogstaverne og figurerne tillagde man magisk kraft, — en tro, der er meget gammel.
Svarteboken (tryllebogen), bestod af ord, cifre og figurer; den kaldtes ogsaa herredømmets bog, der gav sin besidder magt til at besværge djævlene, at befale over dem og med deres bistand at udføre alleslags undere. Herbert stjal sin, som vi har set, fra sin egen mester, og Faust besad en saadan af særdeles kraft. Efter en allerede omtalt legende var ved Norcia Sybillas hule og en med djævle befolket sjø, som troldmændene kom til i flok og følge for at indvie sine magiske bøger. I ridderdigtene gjør Malgigi undere med sin. Bogens sædvanlige ledsager var den berømte tryllestav.
Men der gaves ved siden af bogen og staven ogsaa andre ting, som man kunde fængsle og beherske djævlene med. Hertil hørte visse ædelstene og urter, som man vil finde beskrevet i middelalderens sten- og urtebøger. Og mere end én troldmand lykkedes det at lukke en djævel inde i en flaske eller en ring, saaledes at han kunde befale over ham som over en slave; dette var taget efter Salomo, der, om man kan tro adskillige hebræiske og arabiske beretninger, gjorde en mængde djævle til sine slaver. Om den berømte læge og astrolog, Pietro d’Abano (d. 1360 i inkvisitionens fængsel) beretter man, at han havde syv djævle indesluttet i en liden flaske, forat de
