melen skjænkede evner ikke strak til for at udgrunde tingenes natur, og saasoni andre mennesker ikke kunne tilfredsstille mine begjær, saa har jeg overgivet mig til den her tilstedeværende aand, Mefistofeles ved navn, der er en tjener hos helvedes fyrste, forat han skal lære mig, hvad jeg ønskede at vide, og, som han lover, være mig underdanig og lydig. Jeg paa min side lover, at jeg efter fireogtyve aars forløb fra dagen for denne gjensidige forskrivning, skal lade ham skalte og valte med mig, min sjæl og mit kjød, mit blod og min formue, som det monne behage ham, og dette i al evighed. Jeg fornægter for dette formaals skyld alle levende væsener, det være i himmelen eller paa jorden. Til bekræftelse skriver og undertegner jeg dette med min egen haand og mit eget blod“.
Faust nød i fuldt maal de fordele, som overenskomsten tilsagde ham. I selskab med sin Mefostofiles (senere forandret til Mefistofeles) og understøttet af ham, gjennemreiser han den hele jord, gjennemløber himmelen, besidder de skjønneste kvinder, som bare er at finde, svømmer i rigdomme og gjør alle slags undere. I Erfurt foredrager han offentligt Homers Iliade og lader de gamle helte vise sig i sin vaabenrustning og de dem tilkommende stillinger for de forbausede tilhørere, og universitetets professorer tilbyder han at overlevere alle de tabte komedier af Plautus og Terents; men professorerne veirer en djævelsk snare under tilbudet og afviser det. Efter det syttende aars forløb begynder Faust at vise tilbøilighed til anger og bod, men blir under trusel om, at djævelen ellers river ham istykker, af denne tvunget
