ved Ponte di Cassano (ɔ: Cassano-broen) dør den elendige i fortvilelse, og hans broder følger ham ikke længe efter.
Jeg maa her i forbigaaende bemærke, at ogsaa Luther af sine modstandere er blevet erklæret for en søn af djævelen, der havde forstukket sig under en guldsmeds klæder. Og nu kommer jeg til den største af Satanas avlede, til ham, der endnu ikke er født, men som skal fødes, til hin helvedes frygtelige stridsmand, — Antikrist. Allerede navnet viser hans væsen og antyder hans værk.
Dersom et angelsaksisk digt fra det niende aarhundrede siger sandhed, da har allerede Satan engang før prøvet paa at opstille sin søn imod Jesus, ja at sætte ham i hans plads. Dengang slog hans forehavende klik, og nu venter han paa en mere gunstig leilighed; naar tiden er moden dertil, og verdens ende er nær, da skal forsøget blive fornyet. Til dette begunstigede afkom er alle hans største forhaabninger knyttet.
Om dette har allehaande meninger været i omløb. I apokalypsen er antikrist Nero, som man senere, i visse frygtsomme legender fra middelalderen, faar se blive til djævel. I det ottende aarhundrede gjaldt Muhamed for Antikrist, i det trettende Fredrik II. Angaaende antikrists fødsel er der sagt mangt og meget. St. Ephrem, biskop i Edessa, der, som man tror, har levet i det fjerde aarhundrede, forsikrer, at Antikrist skulde komme til at fødes af en utugtig kvinde, andre mener derimod af en jomfru, en ansku-
