ram kaldes et gudshus, slænger nogle pengestykker i fattigbøssen, saasom han vel nok ved, hvad de blir benyttet til, filosoferer og spotter, sætter sig i skriftestolen, hører prins Henriks skriftemaal og gir ham syndsforladelsen med en forbandelse, hvorpaa han vender tilbage til sine.
Den fysiske verden var blevet til bytte for en fuldstændig djævelsplage, og saaledes ogsaa med menneskeverdenen. I alle historiske begivenheder stak Satan sin næse, snart for at begunstige dem, snart for at forhindre og forplumre dem. Han var kjætteriernes ophavsmand, satte tiaraen (pavehuen) paa modpavernes hoved og i keisernes hjerter stoltheden, alle folk i oprør, forberedte revolutioner og ledede dem. Saracenernes indrykning og seire, hvorved hele kristenheden truedes, udgik fra ham. Han var den flittigste og mest kunstfærdige væver paa historiens uendelige, mangefarvede væv. Slette sæder og daarlige love, pragt og luksus, verdslige skuespil, pengene, som alting kjøbes og sælges for, — alt var hans opfindelser. Skuespillere, bajadser, gjøglere arbeidede for ham, under hans befaling. Den mand, der tager skuespillere og gadesangere ind i huset, — siger Alkuin i et af sine breve, — ved ikke, hvilken vrimmel af urene aander, der følger dem. Dans var en opfindelse af Satan, og hvilken fornøielse somhelst, som nogen kunde berede sig, enhver spøg, den maatte se aldrig saa uskyldig ud, kunde dog skjule en djævelens snare, ja gjorde det næsten bestandig og aabnede en indgang for Satans indflydelse. Den hellige Frants af Assisi blev en dag plaget af heftig hoved- og tandpine og bad om en
