Louduns historie kan man kalde næsten for moderne; den tilhører nemlig det syttende aarhundrede, men betydelig ældre eksempler er der ingen mangel paa. I aaret 1490 blev nonnerne i klostret von Quercy i Belgien anfaldt af djævelen og var besatte i fire aar. I aaret 1124 blev munkene i det af den hellige Norbert grundlagte præmonstratenserkloster besatte af djævle. Den epidemisk optrædende dans, som gjentagende viste sig i forskjellige dele af Europa i middelalderen, var ligeledes etslags omkring sig gribende smitsom besathed.
I denne tilstand kunde ingen befri sig selv; en anden maatte hjælpe ham. Denne befrielsesgjerning kaldtes exorcismus, og kirken ansatte hertil udtrykkelig exorcisternes orden. Vi vil i det følgende faa se, hvilke midler man under besværgelsen greb til, dog vil jeg straks sige, at tingen ikke var uden sine store vanskeligheder, ja undertiden endog forbundet med stor fare. Hyppig udfór djævelen af den besattes legeme og ind i besværgerens.
Besatheden kunde være akut, med regelmæssigt forløb, eller kronisk: den hellige Eustochia af Padua var besat hele sit liv igjennem.
Djævelen fór altid modstræbende og saa sent som muligt ud, og naar han blev tvunget til at rømme pladsen, søgte han endnu i sin flugt at skade og forfærde. Hyppig udstødte han et frygteligt hyl, skjulte sig, idet han drog, bag døren eller bag et møbel eller bag kaminen, eller han lod mennesket ligge halvdødt paa jorden og for ind i kroppen paa en okse, en sau eller et andet dyr. Snart for han ud i sin egen skikkelse, snart i lignelse af en flaggermus,
