var amindelig over hele Christenheden. Men foruden disse Gangdage forekommer oftere gangdagr fyrri, litli eller eini, eller gangdagren uden noget Tillæg[1]. Der kan neppe være Tvivl om, at der med disse Benævnelser menes, uafhængigt af Paaskecyklen, Markusdag 25 April, som det udtrykkelig siges om gangdagr (uden Tillæg)[2], skjönt man og finder gangdagr litli henfört til 1 Mai[3]. Hint stemmer nemlig med almindelig katholsk Brug. Tydskerne have en Kruczegang der mereste paa 25 April, og en Kruczegang der mnneste paa Dagene för Himmelfart[4], hvilke Benævnelser maa forklares af hvad vi i norske Kilder finde, at den förste Gangdag var helligere end de 3 senere Gangdage[5]. Der er opstillet en Modsætning mellem to Fester: den ene eller den förste Gangdag, og de 3 senere Gangdage; nogen tredie mellemliggende kan saaledes ikke tænkes; paa 1 Mai vilde den desuden stundom falde samnen med, ja i enkelte Aar endog falde efter de 3 Gangdage. Skulde der desuagtet virkelig være Forskjel mellem gangdagr fyrri og litli, saa maa den sidste være en af de 3 Dage i Himmelfartsugen, nærmest Mandagen, ingen mellemliggende fast Festdag.
3. Gauksmessa, 1 Mai. Paa Primstaven er denne Dag antydet ved en Gjög i et Træ, og Benævnelsen er endnu brugelig i Norge, ligesom den nu og da forekommer i Diplomer[6].
4. Geisladagr (Straaledag), 13 Januar, og 5. Heitdagr (Löftedag) 20 Marts, forekomme i islandske Kalendere; derimod ere de ikke hidtil forefundne i norske Diplomer, saa at det er uvist, om Nordmændene have kjendt og brugt disse Benævnelser.
6. Helgi þórsdagr, Hellig Thorsdag, forekommer oftere i Diplomerne. Man kan tænke sig 3 Festdage med dette Navn: Skjærthorsdag (skiri-þórsdagr), Christi Himmelfartsdag (uppstigningar-dagr) og Christi Legems Fest (fest. cor-
- ↑ Norges gamle Love. I. 141. II. 359. var. 2. Arna bps. Kristinrettr. p. 158. Tkorkelin Dipl. II. 265. Dipl. Norv. I. No. 461. 569.
- ↑ Sammest. II. 359. cap. 26 i Texten. Jfr. Wille Sillejords Beskr. p. 245.
- ↑ Thorkelin Dipl. II. 262. 265.
- ↑ Helwig Zeitrechnung. p. 35.
- ↑ Norges gamle Love. I. 141. 422. 25 April skulde holdes Litania major (Miss. Nidros.), i Gangdagene derimod Litania minor (Dipl. Svecan. II. p. XXIV), af hvilken Ritus den tydske Betegning ligefrem synes tagen.
- ↑ Norges gamle Love. III. 193. Dipl. Norv. I. No. 490. Wille Sillejords Beskr. S. 246.