Med denne Festrække fra den ældste Tid, hvorfra vi have norske Breve, stemmer det i Missale Nidrosiense (trykt 1519) indförte norske Kalendarium, og heraf er man formentlig berettiget til at slutte, at Festregningen i Norge ingen væsentlig Forandring har gjennemgaaet i det Tidsrum, Diplomatariet omfatter. De Afvigelser fra det i Kirken Almindelige, som enkelte Indlændinger eller Udlændinger kunne have tilladt sig, rokke ikke Regelen, ligesom de vist ei heller lade sig bringe under nogen saadan. Man maa, naar Tilfældet öiensynligt indtræffer, slutte sig til det rette Forhold, saavidt det er gjörligt, og iövrigt holde sig til det Sandsynlige i, at den norske Kirke har fulgt almindelig nordisk og engelsk Brug med Hensyn til alle de mindre anseede Helgendage. En særegen, i de fleste Tilfælde uafhjælpelig Vanskelighed frembyde Diplomer, daterede efter Helgen- eller Mærkedage, hvoraf der kjendtes flere af samme Navn, uden at Diplomet angiver, hvilken der menes, f. Ex. Korsmesse (Vaar eller Höst?), Qvatemper (for hvilket Fjerdingaar?), Magni, Germani, Thomæ Dag o. fl. Vi have i Regelen valgt den Festdag, som efter Lovene sees at være den mest anseede, fordi denne snarest kunde anföres uden nærmere Betegnelse; men dette udelukker langtfra ikke Feiltagelser. Den nedenstaaende Fortegnelse over de rörlige og urörlige Festdage indebolder iövrigt kun en liden Del af den utallige Mængde Helgendage, som virkelig gives, men der mangler neppe mange i norske Breve forekommende, og paa den anden Side ere i denne flere for Norge eiendommelige Fest- og Mærkedags-Navne optagne, som ikke findes i fremmede Lister eller kalendariske Skrifter: Om disse er det derfor nödvendigt at meddele nogle nærmere Oplysninger, uagtet det man forbeholdes Fremtiden at bestemme enkelte af dem (f. Ex. afgipto-tyrsdag, þoko-tyrsdag), om hvilke endnu intet vides.
1. Brictiva eller Brettiva virgo synes at have været dyrket mere i Norge end i noget andet Land, og mangfoldige norske Breve have Datering derefter. Hendes Festdag 11 Januar forekommer ovenfor i Christenretten blandt Messedagene; der nævnes og ved denne Dag en Brictia virgo hos Helwig, men andensteds har jeg ei fundet hende omtalt. I danske Breve eller Kalendarier forekommer hun ikke, men er bleven forvexlet med Brigida virgo (1 Februar).
2. Gangdagar (dies rogationum) kaldtes Mandag, Tirsdag og Onsdag för Christi Himmelfartsdag[1], da man i Procession gik omkring med Christi Kors. Efter disse Dage kaldes Himmelfarts-Ugen gangdaga-vika, og Skikken
- ↑ Norges gamle Love. I. 422 o. fl. St.
