endog til over Midten af det 16de Aarhundrede. Det er naturligt, at den sjeldne Brug maatte gjöre Dateringen vaklende, hvilket ogsaa viser sig i Kong Hans’s Regjeringstid. Dennes Begyndelse kan ei være regnet i Norge för hans Haandfæstning af 2 Februar 1483, og vel ei heller senere end hans Kroning i Throndhjem 20 Juli s. A., nærmest er den vel i Lighed med Faderens regnet fra sidstnævnte Dag. Hermed stemmer Dipl. Norv. I. No. 999, 1000 og 1010, bvorefter hans Aar maa begynde efter 14 Juni 1483. Men der gives andre Drabsbreve, som forudsaatte en Regning fra Vinteren 1484–1485[1]. Da saaledes intet med Vished kan afgjöres om Rigsaarenes Beregning i Kong Hans’s Tid, og Sagen efter det Anförte er af liden praktisk Betydning, ophörer den her leverede Tabel over Regjeringsaarene med Christiern den 1stes Död, og der er for den fölgende Aarrække 1482–1561 kun leveret en Paaske- og Söndagsbogstav-Liste. (Tabel II). Kong Christiern I döde i Kjöbenhavn 21 Mai 1481, og Kong Hans döde i Aalborg 20 Februar 1513.
I norske Breve fra Middelalderen betegnes Udstedelses-Dagen i det Hele paa samme Maade som i det övrige Europa, i kirkelige Dokumenter nemlig for det Meste efter den romerske Kalender, og i verdslige efter en nærliggende Fest- eller Helgendag. Forskjellen er alene den, at det af Nordmændene benyttede Helgen-Kalendarium synes at have været langt mere indskrænket end Andres, f. Ex. Svenskernes og de Danskes[2]. Ved at gjennemgaa de i nærvaerende Samling trykte Breve ældre end 1400, d. e. inden udenlandsk Indflydelse fik Magt over Sprog og Sædvaner, vil man see, at yderst faa Breve ere henförte til de mindre anseelige Helgeners Dage, men næsten alle, tildels ved besværlig Beregning, til Julen og Paaskefesten med de deraf hængende rörlige Fester, til Apostel-Dagene, Evangelisternes, enkelte Martyrers og de indenlandske Helgeners Festdage, eller til enkelte, Aarsskifterne vedkommende, Mærkedage, det er omtrent til de Festdage, som ifölge den geistlige og verdslige Lovgivning i forskjellig Grad skulde holdes hellige. I denne Henseende indeholde saavel Landsloven som Christenretterne forskjellige Bestemmelser, af hvilke vi her i Oversættelse ville meddele det 26de Kapittel af Erkebiskop Jons Christenret
