i Aarstallet defecte Diplom No. 546, der nylig er indkommet i Rigsarkivet, gjör det höist rimeligt, at Eriks Aar er regnet efter den 8de (se Anm. til dette No. i Dipl. Norv. I. pag. 397), og da bliver den vigtige Mærkedag Korsmesse om Hösten 14 Septbr. efter al Rimelighed den rette Dag, medens det for Tiden kun er vist, at den falder mellem 11 og 25 Septbr. - Man vedblev i Norge at datere Breve efter Kong Eriks Aar, lige til Eftermanden var tagen til Konge, uagtet han flere Aar forud liden eller ingen Del tog i Rigsstyrelsen. Han döde paa Rygen om Vaaren 1459 efter 2O Aars Fravær fra sine Riger.
Kong Christoffer af Bayern valgtes til Norges Konge 1 Juni 1442[1], og det er rimeligt, at hans norske Regjering netop er regnet fra denne Dag; thi hans Værnebrev for Stavangers Kapitel, udstedt 8 Juli 1442 i hans norske Riges 1ste Aar, viser med flere andre, t Ex. Dipl. Norv. I. No. 79O, at Aaret regnes fra 1442, og at det er fra en Dag för 8 Juni, sees af en i Oslo 21 Oktbr. 1446 udstedt Vidisse af et Drabsforhör, optaget i Kinservik Onsdag efter hvitasunna (Pindse) i Christoffers 5te Aar, samt af Landsvistbrevet i samme Sag, dat. Oslo Lördag för Vinternat, ligeledes i Christoffers 5te Aar[2]. Dette gaar fra Sommeren 1446 til Sommeren 1447; Vidissens Datering viser, at 8 Juni i samme 5te Aar maa höre til 1446; fölgelig begynder det för denne Dag, og der er saaledes al Rimelighed for, at det er begyndt fra selve Valgdagen. Christoffer döde pludselig i Helsingborg Natten til 6 Januar 1448.
Noget Brev dateret fra Kong Karl Knutssöns Rigsaar er ikke forefundet, men da hans Herredom i Norge kun varede fra November 1449 til 3 Juni 1450, da han frasagde sig Norges Krone, kan der i intet Tilfælde opstaa Tvivl om dets Beregning.
Kong Christiern den Förste regnede uden Tvivl sit norske Regjeringsaar fra sin Kroning i Nidaros 29 Juli 1450, idetmindste kan det ei regnes hverken fra hans förste Valg 3 Juni 1449 eller fra hans norske Haandfæstning af 3 Juli s. A; thi Dipl. Norv. I. No. 812, dateret 9 Septbr. 1450, anno regni nostri Norvegiæ primo, viser med Bestemthed, at det regnedes fra 1450 för 9 Septbr., og mellem denne Dag og 3 Juli maa altsaa Udgangspunktet ligge. Forövrigt er det kun under Kongens förste Ophold i Norge, at han har benyttet denne Dateringsmaade; siden forekommer den kuns i enkelte Drabsforhör og Landsvistbreve, og den vedbliver, men udelukkende for disse Aktstykker,
