Side:Det oldnorske verbum.djvu/27

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
TEMPORA.

De indiske Grammatikere skjelne ikke mellem Modi og Tempora, men opföre dem som ti sideordnede Former. Naar vi udskille Imperativ, Potential, Precativ og Conditional, som ovenfor ere omtalte, blive tilbage som egentlige Tempora: Præsens, Imperf., Perf., Aorist og to Futurer. Vi ville her indskrænke os til at omtale dem, som gjenfindes i Oldnorsk.

Præsens. Dette dannes deels med deels uden Vocalforandring af Roden, hvortil sættes Personalendelser, deels med deels uden Bindevocal.[1]

a) med Vocalforandring, der i Oldn. er Regel i 1ste Conj. overalt, hvor Rodvocalen taaler Omlyd af i, og i Sanskr. er Regel i 1ste, 2den, 3die og 10de Classe f. Ex.

gefr af gefa, at give, (Rod: gif ell. gaf) तेपते, tepate af तिप्, tip, at dryppe.[2]
elr ala, föde, (— al)
lýtr lúta, helde forover, (— lút) गोदते godate गुद् gud, lege.
lætr láta, lade, (— lát)

b) uden Vocalforandring, der i Oldn. er Regel i den 2den Conj., samt i de Verba af 1ste Conj. hvis Vocal ei er underkastet Omlyd ved i, og i Sanskr. i 4de og 6te Classe f. Ex,

Oldnorsk. Sanskrit.
kallar af kalla, at kalde गदते, gadati af गद् gad, at tale.
bugar buga, at böie तुदते, tudati तुद्, tud, at slaae.
stigr stiga, at stige चिलति, ćilati चिल्, ćil, at klæde.

Hvad Bindevocalen betræffer, bruges den i Oldn. stedse i Plur.; derimod i Sing. ikke i 1ste Conj, men stedse i 2den Conj., nemlig a eller i; ligesom i Sanskr., hvor den bruges, denne i Regelen er a, som i de anförte Exempler, sjeldent, i, f. Ex. रोदेते, roditi af रुद्, rud, at græde, ligesom dæmir, af dæma, at dömme. Exempler af Sanskr. uden Rindevocal være अत्ति, atti, af अद्, ad, at æde, द्वेष्टि, dves̔ṭi av द्विष्, dvis̔, at hade.

  1. Adskillige Verba i Sanskr. indskyde tillige en Stavelse (f. Ex. na, ni, no, nu, aj,) imellem Roden og Personalendelserne, hvorved forskjellige Verbalclasser dannes; men disse ere allerede i Prakrit deels sammenblandede deels forsvundne, og i de nyere indiske Dialecter ligesaalidt tilstede som i Oldnorsk.
  2. Da 1ste Pers. i Oldn. i Regelen har mistet Personalendelsen, anföres her 3die Person i begge Sprog.