dræpr, som gjerne maa dræbes, af drepa,
færr, som han befares, af fara,
aud - fynn, som let findes, — finna.
neytt, som kan nydes, af njóta.
I fölgende Ord viser sig derhos en i-Lyd i Enden, som leder paa Formodning om, at samme oprindelig har hört til Formen i Oldn. ligesom य, j i Sanskrit:
ó-mæl-i, hvad man ikke maa tale om, af mæla, tale; ó-qvæd-i, idem, af qveda, sige[1] sml. अवद्य, a-vad-ja, improper to be said, blamable, af वद्, vad, to speak.
I begge Sprog forekomme Formerne ogsaa af Verba neutra. f. Ex.:
त्राप्य, trâpja af त्राप्, trap, to be modeste, to be ashamed इत्य, itja, af इ, to go, og i Oldnorsk:
fleygr, som han flyve, af fljuga.
al–gengr, som almindelig gaaer, af ganga.
Der gives endog nogle, som have baade activ og passiv Betydning, som gyldr, som kan betale eller gives til Betaling.
Particip. Futur. Activ. Dette dannes i Sanskr. som Fut. II. i Indic, ved Tillæg af Stavelsen स्य, sja eller ष्य, s̔ja, f. Ex. श्रोष्यत्, s̓ros̔jat, som skal höre, af श्रु, s̓ru, at höre; जेष्यत्, ǵes̔jat, som skal seire, af जि, ǵi, at seire, &c.
Hertil synes oldn. Adjectiver paa sk at slutte sig, saasom de ofte betegne en Egenskab, der tildeels beroer paa Villien, og hvoraf man venter Yttringer i Fremtiden f. Ex. gleymskr, uagtsom, glemsom, af gleyma, glemme, lymskr, lumsk (som gjerne vil skjule), af luma, gjemme, skjule; mælskr, veltalende, af mæla, tale; naskr, flink, ferm, af kná, at kunne, spotskr af spotta, spotte. Hertil slutte sig igjen Substantiver som: hvinska, Tyvagtighed; gædska, Godhed; kænska, venlig Klogskab; viska, Visdom. o. s. v.
- ↑ Disse Ord ere rigtignok Substantiver, og da en Mængde saadanne i Oldn. ende paa i, uden saadan Betydning, som her er Tale om, kunde maaskee Sammenligningen synes mindre passende; men det er den særegne Betydning, som har vakt min Formodning om nogen Sammenhæng imellem disse og de oven omtalte Participier, saameget mere som ogsaa i S. adskillige Substantiver dannes ved det samme Suffix, som Part. Fut. Pass. f. Ex. भृत्य, b῾ṛtja, livelihood, af भृ, b῾ṛ, to nourish, sml. fordi, Næring, Livets Ophold; विद्या, vidjâ, knowledge, af विद्, vid, to know, sml. viti, et Sted, hvorfra noget kan sees, o. s. v. Da derhos disse Subst. for Sanskr. Sprogets Vedkommende af Grammatikerne erkjendes for at henhöre under samme Ordform, som hine, ligger den Sandsynlighed nær, at i det mindste adskillige Nomina med Endelsen i ogsaa i Oldn. skrive sig fra en med ovennævnte Adjectiver fælles Oprindelse. Man sammenligne adili, den som kan eller bör söge Erstatning eller Hævn i en Drabssag.
