8
INNLEDNING
for mit specielle formål — resolut døpte "Literaten". Personifikationen var så fuldkommen og så momentan, at jeg så ham for mig som han gik og stod, ansigtsuttryk, minespil, gestikulation — et individ, besat av en vældig vitalitet, de nye idéers, den nye tidsånds vitalitet. Jeg fandt ham påtrængende, en helt igjen nem risikabel omgangsfelle for en literaturhistoriker av fag, prøvet å skyve ham tilside og fortsætte med min hæderlige lille akademiske avhandling som om ingenting var hændt. Men han stillet sig iveien overalt. Jeg kom ikke forbi ham. Efterhvert undergik mine møisommelig til lærte synsmåter en gjennemgripende forvandling. Sammenlignet med hans respektløse uvidenskabelighet, med hans suveræne selvutfoldelse, forekom pludselig alle akademiske avhandlinger mig så — kjedelige! Døde, som døde papirblomster. Fuldstændig i strid med Totalismens idé. Og med et suk la jeg tilside alle pyntelige, forsigtige arbeidsplaner og ga mig ut på eventyr, på reise. Sammen med Literaten. Gjennem alle verdens riker og land, til en begyndelse til England, Frankrike, Tyskland, Sverige og — Indien.
