discreti viri de consilio nostro, hr. Erik Valdemarssøn og baronerne hr. Bjarne Erlingssøn og hr. Snare Aslakssøn.[1]
Hvis man kan gaa ud fra, at samtlige her omtalte verdslige herrer have været kongens raadgivere i ordets snevrere betydning, have disse ikke udgjort noget aldeles ringe tal, især da det maa antages, at der har været endnu flere. Saaledes kan dette ikke være andet end en tilfældighed, naar hr. Agmund Sigurdssøn af Hestbø, der allerede i 1295 var ridder (s. 68) og i 1300 nævnes som kong Haakons mærkesmand, ikke i dokumenter fra denne tid udtrykkelig er betegnet som medlem af hans raad.[2] Det samme kan vel ogsaa antages om hr. Sighvat af Leirhol, og om hr. Sigurd Brynjulfssøn paa Aga, der i 1285 forekommer som medlem af »det egentlige raad«, og som ligeledes senere hen, efter 1308, var en betroet mand hos kong Haakon, tør man ligeledes gaa ud fra, at han ogsaa paa denne tid har hørt med til hans raad. Vi faa saaledes følgende sikre eller ialfald nogenlunde sikre raadsmedlemmer i kong Haakons første regjeringsaar (1299–1308): hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Thore biskopssøn, hr. Ulfhedin Bjarnessøn, hr. Isak Gautssøn, hr. Jon Ivarssøn, hr. Jon Ragnvaldssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn, hr. Finn Gautssøn, hr. Vidkunn Erlingssøn, hr. Peter Andressøn, hr. Snare Aslakssøn, hr. Erling Aamundessøn, lagmændene hr. Hauk og hr. Heming, hr. Bjarne Lodinssøn, hr. Velent af Stiklan, Bjarne Audunssøn samt hr. Sighvat af Leirhol, hr. Agmund Sigurdssøn og hr. Sigurd paa Aga. Dertil kommer da endnu den kongelige kansler, hr. Aake, midtpunktet i hele den kreds af raadgivere, som omgav kong Haakon.[3] Som medlemmer af den snevrere kreds af kongens raadgivere maa endelig vistnok ogsaa medtages de to geistlige, sira Botolf Haakonssøn og. Salomon Thoraldessøn, paa den tid
- ↑ Diplom. Norveg., IX, no. 79.
- ↑ Nogen stallar nævnes ikke hos kong Haakon. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 329. Smlgn. ovenfor, s. 23.
- ↑ Den i 1305 af de Danske dræbte Halvard Baat skal ogsaa have været medlem af raadet. Huitfeldt, Erik Menved o. s. v., s. 72. Smlgn. Annales Islandici, s. 186 og P. A. Munch, det norske folks historie, IV, 2, s. 421, 424 og 429. Hr. Assur Jonssøn, som i 1307 var den ene af de to befuldmægtigede, der paa kongens vegne i Aaby afsluttede overenskomsten med de svenske hertuger, har maaske ogsaa allerede den gang været medlem af kongens raad, hvad han i alle fald kort efter er bleven. Imidlertid omtales han ikke ved denne leilighed som saadan. Diplom. Svecanum, II, no. 1566. Diplom. Norveg., VII, no. 40. Smlgn. nedenfor, s. 90, note 1.
