i Oslo lendermands ret, medens de prester, som der havde præbender, fik ridders, vikarier og diakoner hirdmands og alle andre klerker ved kirken kjertesvends ret. Ved en saadan anledning maatte der netop være plads for raadets medvirken.
Da der i 1305 blev udstedt en kundgjørelse om, at kong Haakon havde modtaget sin dronning Eufemias medgift, skede dette i 16 geistlige og verdslige herrers navn, hvilke tillige forseglede brevet,[1] og som opregnedes i følgende orden: erkebiskop Jørund, biskoperne Erlend af Færøerne, Ketil af Stavanger, Arne af Bergen og Ingjald af Hamar, hr. Bjarne Erlingssøn, hr. Jon Ragnvaldssøn, hr. Sæbjørn Helgessøn, hr. Bjarne Lodinssøn, hr. Velent af Stiklan, hr. Aake kansler, hr Snare Aslakssøn, hr. Erling Aamundessøn, korsbroderen Salomon fra Nidaros, Gibbon marskalk og Bjarne Audunssøn. Af de her anførte verdslige kan det vel ikke være tvivlsomt, at Jon Ragnvaldssøn (s. 57), naar han nævnes som den anden, maa have indehavt en høi rang og været endog en af de ældre medlemmer i det snevrere raad. Idet hr. Bjarne Lodinssøn og hr. Velent i brevets indledning have faaet plads foran kansleren, maa vistnok det samme antages om dem. Om Bjarne Audunssøn er det allerede i det foregaaende antaget, at han hørte med til raadet,[2] hvorimod dette vel kan være tvivlsommere med korsbroderen Salomon og navnlig med Gibbon, der formodentlig er kommen ind i landet med en af de udenlandske prinsesser, som havde ægtet de sidste konger, og siden har havt en høiere stilling ved deres hof.
Et leidebrev af 20de Marts 1308, udstedt af kong Haakon, var med ham beseglet af biskop Arne af Bergen samt tre
- ↑ Diplom. Norveg., III. no. 61.
- ↑ P. A. Munch fremsætter (Det norske folks historie, IV, 2,s. 477) den paastand, at »Bjarne Audunssøn var endnu ikke medlem af raadet i 1306«. Han har derved formodentlig holdt sig til det ovfr. s. 77 omtalte brev, hvori Bjarne ikke er mellem dem, som utrykkelig siges at være af ráðinu. Heri ligger dog intet bevis. Bjarne havde som en af brevets udstedere ingen anledning til at betegne sig selv som medlem af raadet. Dernæst er det sikkert, at hr. Erling Aamundessøn, der med ham udstedte brevet og heller ikke deri omtales som medlem af raadet, netop i et andet brev, der er 2 dage ældre, er nævnt som saadan. Saaledes er det vistnok langt mere berettiget at drage den slutning af disse to breve, at Bjarne Audunssøn i 1306 var medlem af kongens (snevrere) raad, end at han ikke havde plads i dette.
