stilling den nævnte gjaldkyre i Bergen, Jon Ragnvaldssøn, paa denne tid har staaet til formynderstyrelsen. Han synes allerede i kongens første regjeringsaar at have været ridder, da den Johannes Rolandi miles, som nævnes i et brev fra den engelske til den norske konge af 1280, neppe kan være nogen anden.[1] Men selv om han paa denne tid altsaa virkelig har været i besiddelse af ridderværdigheden, behøver han ikke af denne grund at have været medlem af det snevrere raad. At han udtrykkelig nævnes ved denne anledning, kan finde sin tilstrækkelige forklaring i hans stilling som gjaldkyre i den by, for hvilken retterboden var bestemt. Men den maade, hvorpaa han nævnes, gjør det dog sandsynligt, at han mellem de kongelige raadgivere maa have været en anseet personlighed. For øvrigt vise de udtryk, som anvendes i denne retterbod, at raadet fremdeles havde meget ubestemte grænser. »De andre bedste mænd«, som nævnes, have vistnok ogsaa hørt med dertil, men om deres forhold kan intet sikkert afgjøres.
Paa den tid, da retterboden af 1282 blev udstedt, havde kong Erik maaske endnu ikke opnaaet myndighedsalderen, hvilket dog i alle fald netop maatte ske i løbet af dette aar.[2] Saaledes lader det sig ikke med bestemthed afgjøre, hvorvidt hans »høieste raad« og »de andre bedste mænd« ved denne leilighed ere optraadte som hans formyndere, eller om han selv ved den tid førte landsstyrelsen i sit eget navn. Hvorvidt kongen da allerede havde fyldt sit myndighedsaar, eller ikke, har dog i virkeligheden neppe havt stor betydning, idet i alle fald hans broder fremdeles var umyndig og der saaledes vedvarende behøvedes en formynderstyrelse for de dele af landet, som vare ham overdragne. Under disse forhold blev det saa meget vanskeligere at lade nogen øieblikkelig forandring indtræde med styrelsen af de kongelige landsdele. Kongen selv har neppe havt noget udpræget ønske i denne retning, og da hans moder ogsaa, efterat begge hendes sønner havde opnaaet sine myndige
- ↑ Rymeri foedera, pars 1, vol. 2, s. 587. Jon Ragnvaldssøn har maaske tilhørt en sidelinje af Blindheimsætten og været en efterkommer af den Ragnvald Jonssøn, søn af Jon Hallkellssøn, som i 1184 faldt ved Fimreite. – I 1297 nævnes han ved kong Eriks side, tillige med hr. Bjarne Erlingssøn og kansleren hr. Baard, som nærværende, da kongen mæglede forlig mellem erkebiskopen og hans domkapitel. Dipl. Norv. III, no. 39.
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 118.
