lemmer, eller disse omvendt havde opstillet ham. Ved at erkjende den paa grundlag af rigets enhed oprettede samfundsorden havde det gamle aristokrati selv aabnet sig veien til en ny udvikling. Saafremt denne tilsidst ikke førte til det maal at skabe en stærk adel, som den første stand i riget, da kan det neppe være berettiget at søge grunden hertil i den nære sammenhæng, hvori aristokratiet stod med den gamle fylkesforfatning, og i dets vedhængen ved sine traditioner. Denne maa søges i helt andre forhold, som her stillede uoverstigelige hindringer i veien.
Derved maa det først ligge nær at betragte det norske samfunds økonomiske stilling. Ethvert aristokrati, som under mere udviklede samfundsforhold vil hævde sin overlegenhed, maa, for at kunne gjøre dette, være i besiddelse af saa store rigdomme, at det i det rent ydre kan hæve sig op over sine omgivelser. Navnlig bliver dette nødvendigt, naar aristokratiet tillige bringes i nærmere berøring med tilgrænsende landes første ætter, saaledes som det var tilfældet i Norge paa den her omhandlede og nærmest følgende tid. I den ældre tid vare forholdene saadanne, at der behøvedes mindre ydre glans for at opretholde aristokratiets lokale indflydelse, som støttedes af gamle traditioner. Ætternes ydre magt behøvede den gang i de fleste tilfælde kun at sammenlignes med deres omgivelsers. Netop den lokale karakter ved det ældre norske aristokrati kunde tillade det at bevare en stor indflydelse mellem disse paa grundlag af nedarvet anseelse, uden at denne støttedes af en tilsvarende økonomisk overlegenhed. Tillige maa det herved erindres, at aristokratiet selv maaske fra vikingetiden længe havde bevaret betydeligere formuer, som tildels kunde forøges gjennem kjøbmandskab, og som først langsomt bleve fortærede. Senere ned i tiden blev det ikke saa let som før at hævde sin overlegenhed i det ydre, og naar der kan mærkes en stærk aftagen i lendermændenes antal, da ligger det nærmere at søge grunden hertil i de vanskeligheder, som vare forbundne med at opretholde sin værdighed, end i en stærk dødelighed inden denne klasse. Jo mere aristokratiet tabte sin lokale karakter, desto mere blev det en nødvendighed for det at støtte sig til besiddelsen af udstrakte godser og af rede penge for derved at skabe et nyt grundlag for opretholdelsen af sin magt. Til en rigsadel stilledes i denne henseende ganske andre fordringer end til et bygdearistokrati. Her maatte der føres en kamp for tilværelsen, og denne dreiede sig om besiddelsen af penge
