Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/392

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
376

der nu ved hertugens side var den mest raadende i landet og havde faaet sine forleninger tilbage, uden at det dog kan sees, hvorvidt han tillige er bleven betragtet som norsk raadsherre. Hvor forandret stillingen i det hele var, viste sig ogsaa deraf, at han nærmede sig erkebiskopen, som derimod var i aabent fiendskab med hr. Vincentius. Ved mødet blev ogsaa indgivet et andragende fra adel og lagmænd, som bl. a. begjærede, at der ikke maatte paalægges nogen skat, medmindre det var overveiet »af de herrer og gode mænd, som Norges riges leilighed vide«.[1]

Om ordningen af rigets styrelse i de sidste aar af Frederik I.s regjering haves ikke mange oplysninger. Ligesom tidligere har kongen disponeret over forleninger og krongods,[2] og som oftest uden derom at høre det norske raad. Et enkelt lensbrev er dog udstedt in præsentia consiliariorum regnorum Daciæ et Norvegiæ hic existentium, af hvilke maaske hr. Vincentius har været den eneste norske raadsherre.[3] Lovgivnings-virksomheden synes i hele kong Frederiks tid at være næsten stanset. En forordning om Bergens privilegier fra 1528 og en fra 1531 om almuen paa Tjømøs ret til at drive handel ere her aldeles enestaaende. I den første nævnes ikke raadet; men der er dog – efter andre samme dag udstedte breve – grund til at antage, at baade danske og norske raadsherrer ere hørte, af de sidste ialfald hr. Vincentius. Den anden forordning siges udtrykkelig at være udfærdiget de commissione dominorum consiliariorum Daciæ et Norvegiæ, paa en tid, da flere af de sidste virkelig vare i Danmark. En befaling om at indskrænke Rostockernes handel i Oslo og Tønsberg er derimod kun udstedt ad mandatum regis majestatis proprium.[4] Flertallet af de norske breve, som i denne tid ere udfærdigede gjennem kancelliet, og hvilke næsten udelukkende angaa forleninger, ere alene udstedte efter befaling af kongen. Ved siden af ham nævnes dog flere danske raadsherrer, ja selv andre Danske, der ikke hørte til raadet; i 1530 forekommer ogsaa hr. Vincentius paa samme maade.[5]

Raadets sammensætning har i disse aar undergaaet flere

  1. Dipl. Norv., VIII, no. 598.
  2. Dipl. Norv., I, no. 1077. Norske rigsregistranter, I, s. 14–42.
  3. Norske rigsregistranter, I, s. 15.
  4. Dipl. Norv., V, no. 1055; VI, no. 710. Norske rigsregistranter, I, s. 25. Forbudet mod udlændinges handel nordenfor Bergen (1532) er udstedt uden at nævne det norske rigsraad. Dipl. Norv., VII, no. 699, 700.
  5. Norske rigsregistranter, I, s. 14–42.