Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/387

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
371


Efter den af hr. Vincentius trufne ordning var nu den daglige styrelse lagt i hænderne paa medlemmer af det norske raad, noget, som ikke paa længe havde været tilfældet. Den nye styrelse havde en udstrakt myndighed, men led tillige under den mangel, at dens tre medlemmer boede paa forskjellige, vidt fra hinanden fjernede steder. De to, som oftest traf sammen, vare erkebiskopen og hr. Vincentius, idet den første hvert aar skulde reise til Bergen og der sammen med den bergenske biskop og høvedsmanden paa kongsgaarden udøve rigsraadets dømmende myndighed.[1] For øvrigt vare de i regelen henviste til at føre forhandlingerne med hinanden skriftlig; men som oftest have de dog rimeligvis hver handlet paa egen haand. Statholderne stode i rang over de øvrige verdslige medlemmer og kansleren;[2] erkebispen betragtedes som den fornemste i det hele raad og var dettes formand. Til ham har saaledes den nye biskop i Oslo, Hans Reff, aflagt sin ed som raadsherre i Throndhjem 9de Marts 1525,[3] og i 1527 udsendte han paa kongens vegne krigsskibe for at holde søen ren for fribyttere.[4] Hr. Olaf Galde har som statholder i det søndenfjeldske ansat en myntmester i Oslo og givet regler for myntningen i denne by; hertil har han dog rimeligvis havt særlig bemyndigelse fra kongen. Ligesaa har han paa kongens vegne udstedt værnbreve og leidebreve.[5] Allerede om høsten 1523 havde hr. Vincentius paa egen haand udnævnt en lagmand paa Stegen; men denne er kort efter bleven afløst af en ny, idet hr. Vincentius i April 1526 kundgjorde, at raadet havde ansat Hans Bagge i den samme stilling.[6] Skatterne synes at være

    været tilstede kan ikke med bestemthed afgjøres. Det brev, hvori raadet stillede borgen for hr. Olaf Galde, (VIII, no. 529), er udstedt i følgendes navn: erkebiskopen, bisperne af Stavanger, Hamar og Bergen, kansleren, hr. Vincentius, hr. Gaute Galde, Erik Ugerup. Olaf Bagge, Erik Erikssøn og Hans Krukow. Men kun biskopen af Hamars segl er paatrykt. Maaske have kun kansleren, brødrene Galde, hr. Vincentius, Erik Ugerup og Erik Erikssøn virkelig været tilstede.

  1. Nye danske magasin, VI, s. 321 flg. – Ved vigtigere anledninger synes kongen at have sendt en af sin sekretærer til det norske raads medlemmer. D. N., VII, no. 614, 618.
  2. Samlinger til det norske folks sprog og hist., I, s. 485 flg.
  3. Dipl. Norv., I, no. 1070.
  4. Dipl. Norv., I. no. 1072. Raadets arkiv maa havre været hos erkebispen.
  5. Dipl. Norv., II, no. 1681, 1083; IX. no. 560.
  6. Dipl. Norv., VII, no. 601, 621. Den kgl. stadfæstelse Norske rigsregistranter, I, s. 10.