melse med rigsraadets ønske skulde faa Akershus slot og len, medens kongen i spørgsmaalet om de øvrige len synes at have fulgt dets forslag.[1]
Efter rigsraadets sammenkomst og haandfæstningens vedtagelse af kongen skulde der kunne træffes en endelig ordning af forholdene. Efter den store myndighed, som var tillagt rigsraadet, maatte der nu, hvis denne overhovedet skulde faa nogen betydning, indrettes en centralstyrelse i landet selv. Uden en saadan vilde det hele straks have vist sig rent illusorisk. For det nordenfjeldske var hr. Vincentius allerede om høsten 1523 af kongen udnævnt til statholder. Men denne stilling synes dog kun at have været midlertidig.[2] Det samme har rimeligvis ogsaa været tilfældet med det kollegiale statholderskab, som var anordnet om sommeren 1524, idet der ikke senere høres tale om nogen overordnet myndighed, der var tilstaaet de to biskoper. Derimod synes der samme aars høst at være truffet en ny bestemmelse, hvorefter erkebispen og hr. Vincentius i fællesskab fik sig overdraget det hverv at føre rigsstyrelsen i det nordenfjeldske. I en skrivelse, som hr. Vincentius under sit ophold i Danmark sendte hr. Olaf Galde, kalder han sig kongens statholder nordenfjelds i Norge, derimod ikke i en til erkebiskopen.[3] Det er dog rimeligt, at statholder-titelen denne gang ikke har været hr. Vincentius og erkebispen udtrykkelig overdragen.[4] Den sidste synes heller aldrig at have ført den. For det søndenfjeldske er der i alle tilfælde ikke i 1524 udnævnt nogen statholder. Men her optraadte hr. Vincentius paa egen haand, da han i Januar 1525 kom til Oslo. Imod kongens eget bud, men efter raadets ønske indsatte han hr. Olaf, ikke den af kongen udnævnte hr. Gaute Galde, til høvedsmand paa Akershus. Hr. Olaf optraadte fra nu af som statholder over det søndenfjeldske, og kongen fandt sig bagefter i, hvad der var skeet.[5] Alt dette var hr. Vincentius’s verk. Da han personlig traf sammen med raadets søndenfjeldske medlemmer, beklagede han selv, hvor lidet disse duede til at hævde de beslutninger, som de i Bergen havde været med at fatte.[6]
- ↑ Dipl. Norv., VII, no. 596, 597. Smlgn. no. 582 om provstiet i Bergen.
- ↑ Hr. Vincentius omtaler i et brev til erkebiskopen (Dipl. Norv., II, no. 601, s. 622) denne sin myndighed paa en saadan maade.
- ↑ Dipl. Norv., VII, no. 596, 597. Smlgn. no. 620, 621, 631.
- ↑ Gustaf I.s registratur, V, s. 215.
- ↑ C. F. Allen, De tre nord. rigers historie, IV, 2, s. 257.
- ↑ Dipl. Norv., VII, no. 600. Hvilke medlemmer af raadet der har
