maatte ansees som medlem af det norske raad, var relator.[1] Denne sendtes ogsaa samtidig til Norge med en meget vidtstrakt fuldmagt for paa kongens vegne at ordne forholdene i det sønfjeldske,[2] medens Vincentius Lunge sendtes til Bergen for i det nordenfjeldske at besørge et lignende hverv. Han kom mod aarets slutning i besiddelse af Bergens kongsgaard, hjulpen dertil af biskoperne Hoskold af Stavanger og Olaf af Bergen, som altsaa nu ligeledes erkjendte kong Frederik som Norges herre.[3] Dermed fulgte ogsaa overbestyrelsen af den hele »landsende« fra Lindesnæs til Vardøhus.[4] Frederik I var saaledes ved udgangen af 1523 faktisk herre over hele Norge. Den følgende sommer ordnedes styrelsen af det nordenfjeldske saaledes, at foruden hr. Vincentius ogsaa den nye erkebiskop Olaf Engelbrechtssøn, biskop Hoskold af Stavanger og biskop Olaf af Bergen under kongens fravær tilsammen skulde være statholdere i Norge nordenfor Lindesnæs med fuld kongelig myndighed.[5] Rimeligvis er denne forandring foretaget af hensyn til erkebispen, som efter flere gange at være anmodet af kongen om at komme til ham paa hjemreisen fra Rom og forhandle »udi raadsvis«, om vaaren 1524 havde en sammenkomst med kongen i Flensborg,[6] hvor han maa have anerkjendt den nye tingenes orden.
Ved kongens danske kroning i Juni 1524 indfandt biskop Magnus af Hamar sig som udsending for det norske rigsraad. Rimeligvis har han inden sin afreise fra Norge havt en sammenkomst med erkebiskopen og andre af raadets medlemmer og med dem forhandlet om den nye konges haandfæstning; maaske er sagen endog pro forma bleven forelagt en del andre adelsmænd, Hamars indbyggere og repræsentanter for den oplandske almue. Da biskop Magnus 14de Juni 1524 hyldede kong Frederik, var det nemlig paa disses og raadets vegne;
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 686.
- ↑ Danske magasin, tredie række, II, s. 250 flg. Han kaldes i et til ham stilet brev af 19de Novbr. 1523 »Norges riges forstander søndenfjelds«. Dipl. Norv., VIII, no. 516.
- ↑ Smlgn. Dipl. Norv., X, no. 418.
- ↑ Dipl. Norv., V, no. 1039. I et kongebrev af 30te Marts 1524 kaldes han kongens statholder i Norge norden Lindesnæs. Dipl. Norv., VII, no. 579.
- ↑ Dipl. Norv., VII, no. 580.
- ↑ Dipl. Norv., VII, no. 577, 579; VIII, no. 522. Erkebispen kom til Nidaros 31te Mai 1524. Scriptores rerum Danic. VI, s. 617.