kunde bestrides. Til at kunne modsætte sig den danske adels indtrængen var der efter det skede kun ringe udsigt for Norges raad og aristokrati. I grunden var det fastslaaet, at de for fremtiden skulde udgjøre en enhed med Danmarks.
Under raadets sammenkomst i Kjøbenhavn forhandledes der ogsaa om Hansestædernes privilegier i Norge. Disse fornyedes med det norske raads samtykke.[1] I 1514 kom den nye konge selv til Oslo for at krones og havde da en sammenkomst med sit norske raad. Med dette har han her udstedt forskjellige forordninger, bekræftet forskjellige ældre privilegier eller retterbøder og afsagte domme.[2] Ved siden deraf har han dog ogsaa foretaget lignende regjerings-handlinger uden at paaberaabe sig raadets samtykke.[3] Under mødet førtes ogsaa forhandlinger med de tydske stæder, hvorved nævnes erkebispen, bisperne i Oslo, Hamar og Bergen, Apostelkirkens provst, hr. Kristjern Pederssøn, hr. Nils Henrikssøn og hr. Henrik Krummedike, som nu havde fulgt kongen til Norge og der optraadte som medlem af raadet.[4] Han deltog ogsaa senere hen i et norsk raadsmøde, som holdtes i Kjøbenhavn samtidig med kongens bryllup i August 1515, og hvor kongen udgav en forordning om handelen paa Island; ved dette vare ogsaa erkebispen, tre biskoper og hr. Nils Henrikssøn tilstede.[5]
Efter denne tid vides intet om regelmæssige raadsmøder. Forsaavidt kongens reformatoriske virksomhed paa lovgivningens omraade vedkom Norge, synes han derved aldeles at have sat raadet til side, saaledes som ved den store forordning af 29de September 1521.[6] De tre sammenkomster af det norske raad
- ↑ Willebrandt, Hansische chronik, bilag, s. 84 flg. Nor. III, 3, s. 82. C. F. Allen, anf. st., II, s. 82. Dipl. Norv., VI, no 656.
- ↑ Dipl. Norv., I. no. 141: ex commissione reverendissimi patris domini Erici archiepiscopi Nidroensis, 1043.
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 1045: III, no. 1060, V, no. 1017; VI, no. 658. Paus, s. 281 flg. Saml. t. n. f. spr. og hist., I, s. 45. Münch. saml 19. Smlgn. D. N., I, no. 1042 og C. F. Allen, anf. st., II, s. 157 flg. Om kongen ved denne leilighed har fortsat sine forhandlinger med raadet fra 1513, vides ikke. Noget varigt resultat kunne de dog ikke i noget tilfælde have bragt.
- ↑ Dipl. Norv., VII, no. 537, s. 522. Smstds. IX, no. 480 ansøgninger om at faa forleninger, der rimeligvis ere indgivne ved kroningen. Af det danske raad ledsagede ogsaa biskopen i Viborg kong Kristjern. Nor, III, 3, s. 84.
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 659 Smlgn. no. 637.
- ↑ C. F. Allen, anf. st., III, 2, s. 81 flg. og 438 flg. Heller ikke ved
