I September 1507 var den udvalgte konge i Bergen, hvor
ialfald en del af rigsraadet da var samlet, derimellem alle norske
bisper, undtagen biskop Karl af Hamar.[1] Her behandledes
navnlig sager vedkommende den tydske koloni i Bergen, og
saavel kjøbmændene ved kontoret som haandverkerne erholdt
med raadets samtykke forskjellige privilegier Samtidig blev
der ogsaa af kongen med samtykke af rigsraadet og Bergens
borgere udstedt et fribrev for Amsterdams kjøbmænd.[2] Efterat
Kristjern var vendt tilbage til Østlandet, synes han der i de
første maaneder af 1508 at have været omgiven af en del af
raadets medlemmer. Saaledes tilbagekaldte han under 7de
Januar de fribreve, som før vare givne Rostocks kjøbmænd, og
gav tillige Oslos borgere nye privilegier, med rigens raads raad
og samtykke. Som nærværende ved denne leilighed nævnes
Anders Mus, hr. Jon Paalssøn, befalingsmændene paa Tunsberghus
og Akershus, Kristjern Bagge og Mathias Søfrenssøn,
Oslo lagmand, »med mange flere gode mænd, som da tilstede
vare«, uden at dog disse omtales som medlemmer af raadet.[3]
I de første dage af den paafølgende April maaned holdtes der
i biskopsgaarden i Oslo »et almindeligt møde«, hvorved ogsaa
den udvalgte konge var tilstede, og hvor der udstedtes en vidisse
af et ældre brev om kongehusets arveret til Norges krone.
Mellem de tilstedeværende omtales udtrykkelig hr. Jon Paalssøn,
Erik Valkendorf, abbeden i Hovedøen, hr. Klaus og hr.
Knut Knutssøn som Norgis rygens radh. Mellem de øvrige
forekommer høvedsmanden paa Tunsberghus, nogle lagmænd og
borgermesterne fra de fleste søndenfjeldske kjøbstæder.[4] Mødet
har saaledes været et slags stænder-repræsentation for det søndenfjeldske.
Hermed synes alle spor at tabe sig af raadets virksomhed ved siden af den udvalgte konge. I den retterbod, som han udstedte for Bergen under sit næste ophold i denne by, ved St. Hanstid 1509, nævnes raadet ikke.[5] Fra den følgende tid kjendes i det hele kun faa offentlige aktstykker, og ingen af disse synes, efter
- ↑ Lange, De norske klostres historie, anden udg., s. 820 flg. Smlgn. N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 546.
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 647: Dominus rex proprie; VII, no. 527: Dominus rex per se in præsentia domini Andres Mwss episcopi Osloensis. Smlgn. H. Behrmann, Kong Kristjern den andens historie, I, fortale, s. LXVIII.
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 1040.
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 1043.
- ↑ Paus, Forordninger, s. 281 flg. Behrmann, anf. st.