Mariakirkens provsti. Hr. Ivar Vikingssøn, der endnu i 1482 beklædte denne dobbelte stilling og 7de Marts 1485 fremdeles var provst, maa senere i løbet af dette aar være traadt tilbage og forekommer i 1490 som forhenværende provst.[1] Allerede i Oktober 1485 omtales hans eftermand, hr. Jon Paalssøn, som provst ved Mariakirken og er sandsynligvis samtidig bleven kansler, med hvilken titel han senere hyppig forekommer gjennem hele kong Hans’s regjeringstid. Som kansler har han udstedt et betydeligt antal landsvist-breve.[2] Enkelte gange ere saadanne udstedte ved vicekansleren Thorkel Jonssøn.[3]
Udenfor retsvæsenet var raadets indflydelse, navnlig i den senere del af kong Hans’s regjering, kun ubetydelig. Kongen sees at have foretaget de mest forskjellige regjerings-handlinger uden at indhente dets samtykke. Bl. a. har han paa denne maade forbigaaet raadet ved uddeling af privilegier til fremmede kjøbmænd, saaledes i 1487 og 1489 for Rostockerne, i 1490 og 1498 for Amsterdams kjøbmænd.[4] For øvrigt har kongen uden at omtale raadet udfærdiget værnbreve, adelsbreve, lensbreve og forskjellige breve, der vedkomme administrative spørgsmaal af blandet art, enten under sit sekret eller under signetet, et segl, der nu begyndte at anvendes ved expeditionen af mindre vigtige løbende forretninger.[5] Sekretet var nu det egentlige administrative hovedsegl. Uagtet det ved haandfæstningen var forudsat, at Norge skulde have sin særlige finans-
- ↑ Dipl. Norv., V, no. 919, 927, 949. Smlgn. C. C. A. Lange, De norske klostres historie, anden udg., s. 399.
- ↑ Dipl. Norv., I, no. 962, 999, 1000, 1010, 1016, 1017, 1025, 1034 (i den udvalgte konges navn); II, 1017 (smlgn. s. 349, note 4), 1032; V, no. 970; X, no. 303 (i den udvalgte konges navn).
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 935; IV, no. 1001.
- ↑ Dipl. Norv., VI, no. 602, 609, 626. Langes, tidsskrift. I, s. 283 flg.
- ↑ Finni Johannæi Historia eccl. Isl., vol. II, pag. 249. seqv. Dipl. Norv., I, no. 1015; II, no. 1011; III, no. 1011; IV, no. 1042; V, no. 982, 993, 996; VIII, no. 450; IX, no. 430, 444; X, no. 283. Saalænge dronning Dorothea levede, havde hun styrelsen af Jæmteland, der hørte til hendes morgengave; et forleningsbrev for dette landskab (udstedt ad proprium mandutum serenissime domine regine) er i 1495 givet i hendes navn, med ansvar for lensherren for hende kong Hans og Norges raad. Smstds. II, no. 984. Brevet no. 1011 i del III synes – efter kongens titel – at være skrevet under forudsætning af, at Jæmteland var svensk. Smlgn. Saml. t. n. f. spr. og hist., I, s. 42 flg. Smstd., s. 43 flg. privilegier for Jæmtoland af kongen, udstedte 1498, i hvilke raadet ikke nævnes. – Smlgn. s. 355, note 2.
