legier i Oslo og Tønsberg.[1] Saafremt den beretning medfører sandhed, hvorefter »menige Norges raad« i dette aar skulde have protesteret imod Karl Knutssøns kroning i 1449, er dette maaske ogsaa skeet ved samme leilighed.[2] Rimeligvis er det dog kun en forveksling med, hvad der allerede var gjort i Nidaros 1450.
I 1452 høres overhovedet intet om raadets virksomhed. Da den nyudnævnte erkebiskop, Henrik Kalteisen, i August paa veien til Nidaros kom over Kjøbenhavn, aflagde han der for kongen sin ed som raadsherre.[3] Men det blev senere udtrykkelig oplyst, at intet medlem af det norske rigsraad havde været nærværende ved denne leilighed.[4] Da kongen mod aarets slutning sendte Eggert Frille til Baahus, var dette efter overlæg med danske rigsraader.[5] Hans sendelse var imidlertid mere foranlediget af hensyn til Danmark end til Norge.
I 1453 kom kongen atter til Norge, hvorhen han nærmest var kaldt af hensynet til de forviklinger, som fremdeles holdt sig i Bergen mellem hr. Olaf Nilssøn og kontoret. Rigsraadet var samtidig med kongens besøg samlet i Bergen. Af dets geistlige medlemmer nævnes ved denne leilighed som tilstedeværende biskop Thorleif i Bergen, biskop Gunnar i Hamar, biskop Mathias i Skaalholt og den udvalgte biskop i Stavanger, Sigurd. Af de verdslige forekomme hr. Hartvig Krummedike, hr. Olaf Nilssøn, hr. Mathias Jakobssøn, hr. Peder Nilssøn, hr. Henrik Jenssøn, hr. Magnus Gren, væbneren Herlag Pederssøn, samt rimeligvis hr. Hans Krukow. Tilsammen optraadte disse som regiæ majestatis locum tenentes, episcopi, prælati, barones, nobiles et milites ac militares et utriusque status consilium et parliamentum regni Norvegiæ facientes.[6] Ved siden af de norske rigsraader vare derhos enkelte danske tilstede i Bergen
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 815: nostro sub secreto.
- ↑ Huitfeldt, Kristjern den første, s. 32.
- ↑ Nye danske magasin, VI, s. 50: han hauer och sworet oss radh. Videre siger kongen, at H. K. havde svoret at overholde alle de artikler, som wy meth wort radh mw nerwerendis betracte kunne nyttelighe at wære.
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 824.
- ↑ Dipl. Norv., VIII, n. 348.
- ↑ Dipl. Norv., III, no. 824; VI, no. 545. Maaske er der her ved udtrykket reg. maj. loc. tenentes tænkt paa de to tilstedeværende herrer, Hartvig Krummedike og Henrik Jenssøn. Smlgn. ovenfor, s. 316. At opfatte det som gjældende det hele raad, er neppe rigtigt.