den danske kansler. En del af kancelliets personale er sandsynligvis fulgt med kongen fra Danmark, hvorimod der neppe nu kan være tale om noget eget norsk kancelli. Kansleren var ikke andet end den øverste leder af retspleien, og det norske rigssegl, der skulde opbevares af ham, var i virkeligheden kun et sigillum ad causas. Den danske kansler var ogsaa for Norge kongens virkelige kansler. Et helt nyt træk i forretningsordenen paa denne tid er anvendelsen af notarier ved offentlige brevskaber.[1] Netop under besøget i 1450 var kongen ledsaget af et par saadanne, der have udfærdiget flere offentlige dokumenter. Naar kongen i sit første aar sees at have taget meget hensyn til det norske rigsraad, har dette maaske nærmest været foranlediget af de tilstedeværende medlemmer af det danske. Under opholdet i Bergen optraadte rigsraadet, da det afsluttede den nye forening med Danmark, endog som den eneste institution, der repræsenterede Norge. Kongen, der var fælles for begge riger, kunde ikke gjøre dette; det hele skede kun med hans samtykke.
Derimod har rigsraadet noget senere repræsenteret kongen. Denne kunde eller vilde ikke selv modtage den sædvanlige hylding paa en rundreise, men lod dette tildels ske ved medlemmer af rigsraadet. Saaledes aflagde Hedemarkens almue sin hyldingsed i Oslo til biskop Jon, hr. Hartvig Krummedike, hr. Simon Bjørnssøn og erkepresten, hr. Sigurd Bjørnssøn.[2] Efter det korte oprør i Thrøndelagen i 1453 optræder ogsaa der en del af rigsraadets medlemmer, som bragte landskabet til orden, erkebiskopen, hr. Henrik Kalteisen, biskop Thorleif af Bergen, biskop Jon af Færøerne, provsten, hr. Alf Thorgardssøn, hr. Olaf Nilssøn, hr. Peder Nilssøn og hr. Hans Krukow.[3]
Da kongen i 1450 havde forladt Norge, skulde det vise sig, hvor vidt raadet under hans fravær kunde udstrække sin myndighed, og hvorledes den daglige styrelse skulde foregaa. Kilderne ere imidlertid ogsaa her af den beskaffenhed, at de ikke give nærmere oplysninger herom. I April 1451 vare fem rigsraader hos kongen i Kjøbenhavn, nemlig hr. Sigurd Jonssøn, hr. Kolbjørn Gerst, hr. Simon Bjørnssøn, provsten, hr. Gunnar Holk, og erkepresten, hr. Sigurd Bjørnssøn. Med deres raad stadfæstede kongen de rostockske kjøbmænds ældre privi-
