at man kun havde valget mellem et af to, at slutte sig til den af Svenskerne valgte konge, Karl Knutssøn, eller til den danske, Kristjern af Oldenburg.
For begge dele hævede der sig stemmer inden raadet. I spidsen for den svenske konges tilhængere stod selve erkebiskop Aslak, til hvem erkedegnen i Nidaros, hr. Svein Erikssøn, naturlig sluttede sig. Af de verdslige raadsherrer stode bl. a. hr. Olaf Nilssøn[1] og hr. Erik Sæmundssøn paa samme side. Høvdingerne for det modsatte parti, der vilde have den danske konge paa Norges throne, vare den gamle biskop Jon af Oslo og hr. Hartvig Krummedike, og til dem har maaske ogsaa hr. Sigurd Jonssøn sluttet sig. Det synes, som om de ikke have havt mange tilhængere; men de opveiede denne mangel ved sin bestemte optræden og sin hensynsløshed. Rimeligvis er den største del af de fremmødte raadsherrer forbleven i de østlige landsdele hele den følgende vinter. Aslak Bolt var ialfald i Oslo 21 Marts 1449.[2]
I begyndelsen udfoldede det parti, der ønskede at slutte sig sammen med Sverige, den største virksomhed. Allerede i 1448 havde de tilbudt Karl Knutssøn thronen,[3] og paa Baahus indgik hr. Olaf Nilssøn, hr. Erik Sæmundssøn, Svein Erikssøn, Erik Bjørnssøn, Peder Nilssøn, Hans Krukow og Einar Fluga, »Norges riges raad og mænd«, den 26de Februar 1449 en overenskomst om, at kong Karl Knutssøn ogsaa skulde komme paa Norges throne.[4] I virkeligheden blev dog det danske parti for denne gang det seirende. Paa et raadsmøde i Oslo lykkedes det i Juni 1449 biskop Jon og hr. Hartvig Krummedike, der havde været i Danmark, at sætte Kristjerns valg igjennem. Selv erkebiskopen gik ind herpaa. Foruden ham og de to nævnte raadsherrer opholdt sig den gang i Oslo rigsforstanderen, hr. Sigurd Jonssøn, Apostelkirkens provst, hr. Alf Thorgardssøn, erkepresten i Oslo, Sigurd Bjørnssøn, ridderne hr. Olaf Haakonssøn, hr. Hartvig Krummedike, hr. Kolbjørn
- ↑ Han synes allerede i Februar 1448 at have været i Viken. Dipl. Norv., X, no. 194.
- ↑ Dipl. Norv., II, 783.
- ↑ L. Daae, Kristjern I.s norske historie, s. 22.
- ↑ L. Daae har (anf. st., s. 24) ytret tvivl, om alle disse kunde kaldes medlemmer af rigsraadet. Dette maa nærmest gjælde Erik Bjørnssøn og Einar Fluga, især den sidste; dog er der intet, som taler imod, at de begge kunne have siddet i raadet. Erik Bjørnssøn var rigsraad 3die Juli 1449. Dipl. Norv., III, no. 806.
