havde saaledes ved denne leilighed indrømmet rigsraadet adgang til at have indflydelse ved uddelingen af forleninger.
Under de forhandlinger, som i 1434 og 1435 foranledigedos ved Engelbrekts reisning i Sverige, nævnes oftere det norske raad og dets enkelte medlemmer. De stode paa kongens side, skjønt det nok kan være, at de fra begyndelsen af tillige have næret den plan at benytte den forlegenhed, hvori han befandt sig, til at opnaa indrømmelser. Norske rigsraader vare i denne. anledning hyppig i Sverige, hvor man til forskjellige tider i de nævnte aar træffer biskoperne Jon af Oslo og Olaf af Bergen, Apostelkirkens provst, hr. Thorleif, hr. Eindride Erlendssøn, Olaf Haakonssøn, Sigurd Jonssøn, Kolbjørn Gerst og maaske Timme Timmessøn,[1] hvis stilling som medlem af det norske raad dog i det hele kan være noget tvivlsom. Disse norske rigsraader have da færdets frem og tilbage mellem Norge og Sverige; formodentlig har der ogsaa i Norge været afholdt et eller flere møder af raadets medlemmer for at overlægge om, hvad der skulde gjøres, uden at der dog nu kjendes noget nærmere hertil. Ved de forhandlinger, som om sommeren 1435 førtes med Hansestæderne i Vordingborg, synes ingen andre norske raadsherrer at have været tilstede end biskop Jon.[2] Ved det i Kalmar om sommeren 1436 afholdte møde af det danske og det svenske raad siges udtrykkelig, at der endnu den 1ste August ikke var fremmødt nogen repræsentant for det norske,[3] medens der ialfald synes at have indfundet sig to saadanne ved det møde, som i slutningen af September s. a. holdtes i Søderkøping.
Efter hvad der nu er oplyst, dels af L. Daae,[4] dels af G. von der Ropp,[5] der omtrent samtidig, men uafhængig af hinanden, have behandlet disse begivenheder, maa det ansees som sikkert, ialfald som høist sandsynligt, at det bekjendte aktstykke, der indeholder et udkast til en fornyelse af den i 1397
- ↑ Dipl. Norv., II, no. 721. Hadorph, Två gambla rijmkrönikor, tillæg, s. 84–99. Huitfeldt, anf. st., s. 545.
- ↑ Hanserecesse, 2. abtheilung, I, s. 400 flg.
- ↑ Hanserecesse, 2. abtheilung, I, s. 552. Grunden til, at ingen medlemmer af det norske raad mødte i Kalmar, kan have været den, at der maaske omtrent samtidig har været et møde i Bergen. Smlgn. Dipl. Norv., I, no. 756, 757.
- ↑ Historisk tidsskrift, IV, s. 70.
- ↑ Zur deutsch-skandinavischen geschichte im XV. jahrhundert, s. 43. Smlgn. note 3 ovenfor.
