netop disse derved ere medtagne og ikke tillige andre af det norske raad, kan ikke oplyses.
Det vilde været i overensstemmelse med den aand, hvori rigernes forening var indgaaet og ledet, saafremt en lignende fremgangsmaade var bleven anvendt ved alle forhandlinger med fremmede magter. Men dette lod sig ikke altid overholde, selv om der var lagt an derpaa. Om vinteren var det f. ex. ikke let at faa tilkaldt det norske rigsraad, og i almindelighed lagde de store afstande her betydelige hindringer i veien. Saaledes findes der traktater, som meget nær angaa Norge, men som ere afsluttede, uden at norske raadsherrer have været nærværende. Dette gjælder f. ex. den traktat, som i 1399 blev afsluttet med Rostock og Wismar, og som alene er beseglet af medlemmer af det danske rigsraad.[1] De forskjellige traktater, hvorved kong Albrecht i 1405 opgav sine krav til Gottland o. s. v., nævne kun danske rigsraader;[2] men her var der heller intet særligt behov for at tilkalde norske. Mærkeligt er det at finde to medlemmer af det norske rigsraad mellem kong Eriks forlovere ved den stilstand paa fem aar, som han i 1411 afsluttede med Holstein,[3] – nemlig ridderne hr. Eindride Erlendssøn. og hr. Gyrd Gyrdssøn.
Men ikke alle det norske rigsraads møder ere i denne tid afholdte udenfor rigets grænser.[4] Naar dronning Margrete selv besøgte landet, hvilket dog ikke hyppig hændte, synes der
- ↑ Huitfeldt, Dronning Margrete o. s. v., s. 158 flg. Suhm, Hist. af Danmark, XIV, s. 474 flg.
- ↑ Huitfeldt, anf. st., s. 175–178. C. G. Styffe, Bidrag till Skand. hist., II, s. 133. F. H. Jahn, Danmarks historie under unionskongerne, s 530 flg. I den med høimesteren i 1407 afsluttede traktat om Gottland tales der gjentagne gange om alle tre rigers raad, hvilket imidlertid for det norske rigsraads vedkommende alene kan have været en ren formsag. A. Fryxell, Handlingar rörande Sveriges historia, I, s. 51 flg. Smlgn. Huitfeldt, anf. st. s. 273: til kongens haand oc alle hans tre rigers raad.
- ↑ Huitfeldt, anf. st. s. 209.
- ↑ Naar Huitfeldt (anf. st. s. 1681) beretter ved aar 1400, at »da leffde vdi Norge disse effterskreffne raad och gode mend«, nemlig biskoperne Aslak Bolt af Bergen, Jon af Oslo, Arnbjørn af Hamar og Thomas af Orknøerne, hr. Svale Jonssøn, hr. Guthorm Bengtssøn, hr. Narve Jakobssøn og hr. Haakon Sigurdssøn, da maa han have fundet disse nævnte i et diplom, hvori de forekomme sammen. I et af haandskrifterne til Absalon Pederssøns Norges beskrivelse (N. Nicolaysen, Norske magasin, I, s. 136 flg.) forekommer omtrent den samme notits; i andre haandskrifter findes derhos navnene hr. Ein-
