der som den første mand i det møde, der overdrog den midlertidige styrelse i dette rige til dronning Margrete, som »fuldmægtig frue og husbonde og hele det danske riges formynder i alle maader«.[1] Hans standpunkt var dermed givet, og efterat han om høsten 1387 var kommen til Oslo, traf han der foranstaltninger til ogsaa at sikre dronningen den vedvarende besiddelse af magten i Norge. Hvorledes der i mellemtiden forholdtes med styrelsen, vides ikke. Drottseten, der afgik ved døden i den følgende vaar, har neppe personlig kunnet lede denne. Rimeligvis har dog kansleren ialfald anseet sig berettiget til at udstede landsvist-breve o. desl. under den afdøde konges segl. Imidlertid maatte der her opstaa mange vanskeligheder, navnlig saalænge erkebiskopen var fraværende. Der krævedes med nødvendighed en ny ordning.
Erkebiskopen holdt sig ved denne leilighed ikke til de forskrifter, som vare givne af Magnus Lagabøter med hensyn til fremgangsmaaden ved kongevalg. Rigsraadets udvikling havde i virkeligheden ogsaa gjort disse overflødige, og der var nu i landet en institution, der maatte betragtes som selvskreven til at optræde i saadanne tilfælde. Ligesom i 1323 maa indkaldelsen til mødet være skeet ved erkebiskopen. At mødet holdtes i Oslo, ikke, som hirdskraaen bestemte, i Nidaros, var saa meget mere naturligt, som erkebiskopen endnu ikke var kommen op til sit sede. Derved blev det ogsaa lettere for dronningen at indfinde sig og i egen person at varetage sine interesser.
Det var længe, siden en saa talrig forsamling af raadet havde fundet sted, som den, der i de første dage af Februar 1388 blev afholdt i Oslo. Som raadets første medlem fremstod erkebiskop Vinalde, og efter ham nævnes som tilstedeværende paa mødet de fire biskoper, Eystein af Oslo, Olaf af Stavanger, Sigurd af Hamar, Henrik af Grønland, Mariakirkens provst, hr. Henrik Henrikssøn, der nu kaldes »rigsens kansler i Norge«, ridderne hr. Ulf Holmgeirssøn og hr. Ulf Jonsssøn, samt Haakon Jonssøn, Gaute Erikssøn, Jon Marteinssøn, Alf Haraldssøn, Benedikt Nikolassøn, Agmund Bolt, Jon Darre, Haakon Stumpe, Peter Nikolassøn, Nikolas Galde, Finn Gyrdssøn, Gudbrand Erlingssøn, Thoralde Sigurdssøn, Herleik Aasulfssøn, Magnus Stoltekarl, Haakon Top), Jakob Fastulfssøn og Svale Ottesøn (Rømer), – i alt seks og tyve Personer. At alle disse
- ↑ Molbech og N. M. Petersen, Udvalg af danske diplomer og breve, I, s. 11 flg.
