Dronning Margrete og rigsraadet overtage styrelsen under kong Olafs umyndige aar, uden at der tages hensyn til bestemmelserne fra 1302. – Drottsete og kansler. – Raadsmøderne i 1381–1384. – Raadets indflydelse paa regjeringen udtrykkelig anerkjendt i retterbøderne. – Rigsraadets daglige styrelse; kongens og hans moders forhold til denne. – Styrelsen, efterat kong Olaf er bleven myndig. – Ved kong Olafs død bringes riget i en stilling, hvori det ikke tidligere har været. – Erkebiskop Vinalde Henrikssøn. – Raadsmøde i Oslo Februar 1388. – Styrelsen overdrages til dronning Margrete. – Hun benytter i sin administration raadets medvirkning. – Kansleren, hr. Henrik Henrikssøn, afgaar ved døden. – Raadet samles i Helsingborg 1389 og vælger Erik af Pomern til konge. – Hr. Arne Sigurdssøn bliver kansler. – Kongen sendes til Nidaros og hyldes paa Ørething. – Raadsmøde i Nidaros. – Administrative former. – Dronning Margrete ved raadsmødet i Oslo 1392. – Norske rigsraader i Skaane 1395. – Det norske rigsraads repræsentation ved det store møde i Kalmar 1397.
Efter kong Haakons død i 1380 fremtræder rigsraadet som den institution, der tillige med enkedronningen overtog landsstyrelsen for hendes umyndige søn kong Olaf. Da dronning Margrete den 11te Januar 1381 paa Akershus midlertidig stadfæstede Mariakirkens privilegier,[1] skede dette »med raad og samtykke af alt rigsens raad«. Maaske har raadet netop ved den tid været samlet til fuldtalligt møde i anledning af thronskiftet for at træffe bestemmelse om, hvorledes man skulde
- ↑ Dipl. Norv., V, no. 320. Brevet er udstedt nostro sub sigillo. Det skulde ikke kunne ændres af nogen anden, før konongh Olafuer kome sealfuer.
