Hr. Peter Erikssøn stod som kansler indtil 1363 eller 1364,
da han traadte tilbage fra denne stilling, men vedblev at være
provst ved Mariakirken og medlem af rigsraadet. I hans sted
blev kongens segl overdraget til den kongelige klerk, sira Vinalde
Henrikssøn, en svenskfødt geistlig, der tilsidst blev erkebiskop
i Nidaros. Hans stilling blev saaledes nærmest en vicekanslers,
uagtet han ikke nævnes med denne titel, der maaske
heller ikke har været benyttet efter Ivar Olafssøns tid.
Naar sira Vinalde nævnes i et kongebrev som den, der har
beseglet dette, da er det altid som »korsbroder i Oslo og kongens
klerk«; men alligevel har han udført alle en kanslers sædvanlige
forretninger. Han nævnes først som beseglende kongebreve
i 1365[1] og omtales i det følgende aar som den, der paa
den tid havde kongens segl i forvaring.[2] Rimeligvis skyldtes
hans udnævnelse til seglbevarer kongens personlige yndest;[3]
overdragelsen af rigsseglet til en underordnet geistlig synes
ogsaa i sig selv at vidne om, at kongen dermed har villet forhindre
kansleren fra at indtage en altfor uafhængig stilling.
Men han blev ikke længe i denne stilling.
Om sommeren 1366 forekommer hr. Agmund Finnssøn, der efter sin faders og farbroders død var Hestbøættens repræsentant, som »drottsete i Norge«; han opholdt sig da i Bergen, hvor samtidig erkebiskop Olaf, biskop Gisbrikt af Bergen, den grønlandske biskop, broder Alf og provsten ved Apostelkirken, hr. Thorstein, vare nærværende.[4] Det er muligt, at hr. Agmund da allerede i nogen tid har været drottsete, og at han er bleven udnævnt til dette embede samtidig med, at hr. Peter Erikssøn traadte tilbage som kansler, og seglet overdroges til sira Vinalde. Ialfald vides det, at denne har brugt det kongelige segl paa en tid, da hr. Agmund var drottsete.[5] Man synes efter 1333 i længere tid ikke at have villet have en drottsete og en kansler paa samme tid, uden at det nu kan paavi-
- ↑ Dipl. Norv. IV, no. 448; VI, no. 266. Norges gamle love, III, s. 186.
- ↑ Annales Islandici, s. 316. Dipl. Norv. II, no. 388; kongebrev af 23de September 1366.
- ↑ Smlgn. hvad P. A. Munch har meddelt om Vinalde (Norske folks historie, anden hovedafd., I, s. 753).
- ↑ Cod. diplom. monast. Munkaliv. pag. 12.
- ↑ Smlgn. ovenfor, note 2.
overflødig; no. 373, brev, udstedt i Lødøse 22de Juli 1363. Smlgn. nedenfor, s. 235.