Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/207

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
191


Af hvad der nu kjendes til kong Magnus’s styrelse, synes det, som om han, efterat den omtalte reisning lykkelig var dæmpet, endog mindre end før har villet benytte raadet. De regelmæssige raadsmøder synes dog ikke paa denne tid at være gaaede aldeles af brug. Saalænge rigsraadet ikke havde nogen formand i en drottsete, der kunde samle det, selv om kongen ikke var tilstede, maatte rigtignok kongens hyppige og lange fravær i Sverige og den dermed følgende mangel af en organiseret regjering tildels vanskeliggjøre afholdelsen af saadanne møder. Men de kunde dog ikke ganske undgaaes. Samtidig med provincial-konciliet i Nidaros 1334 har der maaske været holdt et raadsmøde i denne by, hvor ialfald hr. Ivar Agmundssøn da var tilstede som drottsete, og hvor han i denne egenskab kan have havt forsædet.[1] I 1335 kan det ogsaa antages, at der har været flere raadsherrer forsamlede, da kongen, rimeligvis paa Baahus slot, feirede sit bryllup med Blanche af Namur. Fra 1336 haves der endog en efterretning om, at kongen skal have forhandlet med det norske rigsraad i anledning af sin kroning i Sverige.[2] Han var denne sommer selv i Norge, og da der da ogsaa afholdtes et provincial-konsilium i Tunsberg, kan det antages, at der i forbindelse med dette har været afholdt en almindelig forsamling af raadet, paa hvilken det omhandlede spørgsmaal har været drøftet.

Medens i det hele taget kong Magnus synes at have arbeidet paa at holde raadet udenfor deltagelsen i den daglige styrelse af hans norske rige, har han altsaa alligevel ikke helt kunnet undlade at tage hensyn til denne korporation.[3] Mellem hans og kong Haakons stilling til raadet bliver der en meget stor forskjel. Haakon V havde uddannet sit monarkiske system paa bestemte forudsætninger, som en enevoldsstyrelse, der i flere henseender frembyder ligheder med den danske efter 1660. I dette system havde ogsaa raadet sin plads. Dattersønnen vilde kun nødig indrømme det en saadan, men kunde ikke helt gjennemføre sine planer. Paa den ene side lagde foreningen

  1. Dipl. Norv. III, no. 179. Smlgn. ovenfor, s. 184 flg.
  2. Magnus konungr korónaðr i Svíariki með [var: án] ráðsmanna ráði i Noregi. Annales Islandici, s. 242. Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 192, note 3.
  3. Beretningen om, at kongen med sine raadsherrers raad havde tilbagekaldt alle før givne privilegier, synes kun at gjælde Sverige. P. A. Munch, Det norske folks hist., anden hovedafd., I, s. 262.