Hopp til innhold

Side:Det norske rigsraad.djvu/189

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
173

nøielsen over hertugindens optræden. Idet man finder de store ætter paa modsatte sider, kan det ogsaa ligge nær at formode, at grunden til splittelsen for en del har ligget i skinsyge og uenighed mellem disse ætter. Navnlig kan det da tænkes, at der har bestaaet et rivaliserende forhold mellem Giske-Bjarkøætten og Hestbømændene, som nu arbeidede sig i veiret ved dennes side.[1]

Om begyndelsen af disse stridigheder saavel som om deres hele karakter vides der kun ganske lidet. Man har kun nogle brudstykker af et brev, der er udstedt 24de December, saavidt det kan skjønnes i 1326,[2] hvilket indeholder et opgjør mellem hr. Erling Vidkunnssøn, som hertugindens »ombudsmand«, og hr. Finn Agmundssøns parti. Af brevet sees, at det sidste havde forgrebet sig paa hertugindens norske eiendomme. Raadets medlemmer stode her paa begge sider imod hinanden, ligesom forskjellige af de mænd, der vare nærværende ved mødet i Oslo 1323, nu optræde som tilhørende forskjellige partier. Som høvdingen for det mod hertuginden og hr. Erling fiendtligsindede parti nævnes hr. Finn Agmundssøn, Hestbøættens hoved. Overenskomsten var af en saadan art, at den giver indtrykket af, at begge partier have været hinanden omtrent voksne. Der fastsattes erstatning for den skade, som var forvoldt paa begge sider; men da denne likvideredes i det, som den anden part havde at tilsvare, blev det hele mere ligt en gjensidig tilgivelse og en erklæring om, at man frafaldt sine krav paa erstatning, i erkjendelsen af, at man selv i grunden havde gjort lige saa megen skade, som modparten. I forbindelse med disse uroligheder staar maaske ogsaa den overenskomst, som i 1327 sluttedes mellem Knut Porse og »Norges riges mænd« (s. 168). Ved denne leilighed nævnes dog ikke hr. Finn Agmundssøn. Kilderne ere i det hele saa mangelfulde, at der neppe gives noget aldeles holdbart udgangspunkt for de forsøg, som kunne gjøres paa at finde en tilfredsstillende forklaring.

Hvad der med sikkerhed kan antages, er kun det, at formynder-styrelsens tid har været urolig, og at der har dannet sig

  1. Smlgn. P. A. Munch, Det n. folks hist., anden hovedafd. I, s. 136, hvor det paavises, at drottseten og hans æt stod i nær forbindelse med de to fornemme østlandske ætter, Hafthorssønnernes og hr. Haakon Thoressøns.
  2. Dipl. Norv. VI, no. 128.