Dette gjælder bl. a. de former, hvorunder den daglige
styrelse foregik, men som desværre nu kun ere lidet kjendte.
Netop her kunde det været interessant at anstille en sammenligning
mellem forholdene i begge riger, hvis man dertil havde
havt det nødvendige materiale. Hos kongen har der i Norge formodentlig
altid foruden drottseten været nogle faste formyndere,
tagne af de tolv mænd, tilstede, hvis medvirkning i regelen benyttedes
ved de løbende regjerings-forretninger, medens der ved
siden deraf selvfølgelig ogsaa jævnlig holdtes mere talrige møder
af rigsraadet for at afgjøre vigtigere sager og maaske især
for at kontrollere regjeringens gang i mellemtiden. Saadanne
møder nævnes oftere, og om de ikke omtales endnu hyppigere,
er det dog ikke derfor givet, at de ikke have været afholdte
temmelig ofte og endog med en vis regelmæssighed, noget,
hvortil der netop under kongens mindreaarighed maa forudsættes
at have været følt et stærkere behov end ellers. Saavel regjeringsarbeidets
sikre gang, som hensynet til raadets egen magt
maatte fordre dette, medens ellers det hele altfor meget vilde
været overladt til tilfældigheder eller til hr. Erling Vidkunnssøns
forgodtbefindende. Thi uagtet hans valg maatte være en
følge af samstemmighed mellem de fleste af raadets og aristokratiets
medlemmer, og endskjønt han paa grund af sin stilling
i samfundet maatte være en udpræget aristokrat, var dette dog
ikke tilstrækkeligt til at sikre hans standsfæller, at han altid
vilde varetage deres interesser paa den maade, de selv ønskede
det. Og forsaavidt disse ikke vare deres eneste formaal, maatte
ogsaa varetagelsen af de vigtigste regjeringspligter kræve et
nærmere tilsyn fra deres side, som naturlig vare kaldede til at
paase denne.
I de første aar efter 1323 synes den unge konge for det meste at have opholdt sig i Norge. Forsaavidt det ved hjælp af de nu kjendte kongebreve fra denne tid er muligt at følge ham paa hans reiser inden landet, kan man derigjennem ogsaa tildels undersøge raadets virksomhed i den samme tid og navnlig danne sig en forestilling om hyppigheden af dets sammenkomster. Kilderne ere imidlertid her, som ellers, temmelig sparsomme.
Om høsten 1323 var kongen paa Tunsberghus. Fra dette slot har han 18de Oktober udstedt et brev, der kun er forseglet med hans sekret, uden at der tales noget om hr. Erlings eller de andre raadgiveres nærværelse. Det nævnes kun, at