ning savner al støtte.[1] Paa mødet i Oslo kan han ikke have faaet denne værdighed, da det neppe er tænkeligt, at den kunde blive uddelt af andre end den regjerende konge personlig. Naar ikke en gang de tolv formyndere havde ret til at uddele navnebøder, kunde endnu mindre nogen af dem, som vare fremmødte i Oslo, tiltage sig en saadan ret. Saaledes bliver der intet andet tilbage end at antage, at hr. Erling umiddelbart efter har begivet sig til kongen og hertuginden og der modtaget sin udnævnelse som drottsete.[2] Han nævnes første gang med denne titel i et brev af 20de Mai 1323,[3] hvilket meget vel lader sig forene med en saadan antagelse.
Den norske drottsete hørte tidligere ikke til de høieste embedsmænd i hirden og riget, skjønt han dog som hirdstyrer ifølge lovgivningen skulde betragtes som en af dem, der havde at styrke kongens styrelse med sit raad og al sin magt. Om den af kong Haakon udnævnte drottsete, br. Assur Jonssøn,[4] hans slægtskabsforbindelser og hele forhold i almindelighed er der ikke meget bekjendt. Rimeligvis var han allerede død inden 1319. Ialfald kan han ikke længe efter have beklædt dette embede. I aarene fra 1319 og indtil hr. Erlings udnævnelse forekommer der ingen drottsete.[5] Naar nu den nye rigsforstan-
- ↑ C. C. A. Lange i Norsk tidsskr. for vidensk. og literatur, IV, s. 58. – Dr. Oskar Montelius (i Sveriges historia från äldsta tid till våra dagar, I, s. 448) synes at have den samme opfatning; ialfald forudsætter han, at i Norge, ligesom i Sverige, skulde regjeringen allerede fra 1319 af føres af »rikets råd under drotsetens ledning«.
- ↑ P. A. Munch, Det norske folks historie, anden hovedafd. I, s. 59 flg.
- ↑ Dipl. Norv. III, no. 134: Herra Erlingr Vidkunnsson, drottseti konungsins i Noregi.
- ↑ Smlgn. ovenfor, s. 96 og 121.
- ↑ Smlgn. s. 121. Hr. Assur var rimeligvis allerede i 1300 ridder og synes da at have staaet kong Haakon nær. Dipl. Norv. I, no. 92. Han synes da at have hørt hjemme i eller ved Oslo, ligesom i 1307. II, no. 85. I 1309 mageskiftede han fra sig en del af Thufn i Raade. II, no. 98. 1314 forekommer han i Tunsberg. II, no. 119. 1307 sendtes han som underhandler til de svenske hertuger. III, no. 68, VII, no. 39–43. Smlgn. ovenfor, s. 79, note 3 og s. 116. 1308 nævnes han igjen i Oslo. III, no. 70. Han har saaledes efter al rimelighed været fra egnene ved Kristianiafjorden og kan allerede før kong Haakons thronbestigelse have vundet dennes tillid. Smlgn. ovenfor, s. 80 flg. Herom vidner ogsaa den maade, hvorpaa kongen udmærkede ham i 1308. En søn af hr. Assur er rimeligvis den Jon Assurssøn,
