Hirdstevnen i Oslo 1323. – Erkebiskop Eiliv og hr. Erling Vidkunnssøn. – De øvrige mødende. – Mødet i 1323 repræsenterer videre samfundslag end det i 1319. – Erkebiskopen udnævner hr. Erling til rigsforstander. – Tolvmands-styrelsen er rimeligvis bleven bibeholdt ved hans side. – Kongedømmets personlige repræsentation. – Hr. Erling som rigets formand eller rigsforstander med fuld kongelig myndighed. – Drottsetens forandrede stilling i raadet og rigsstyrelsen. – Aristokratiet og raadet faar magten. – Det norske aristokrati i 1323. – Den lavere adel træder mere frem i den indre politik. – Sammenkomsten i 1323 forskjellig fra de tidligere høvdingemøder. – Aristokratiets almene nationale og politiske bevidsthed mindre i Norge end i Sverige. – Raadets supplering under formynder-styrelsen. – Raadsmøderne. – Styrelsen føres i den unge konges navn, men hr. Erling nævnes i alle offentlige breve. – Hr. Paal Baardssøn kansler og seglbevarer fra 1327. – Kongebrevenes udfærdigelse under formynder-styrelsen. – Hertuginden heller ikke efter 1323 helt udelukket fra styrelsen. – Stridigheder mellem aristokratiet lamme dettes politiske indflydelse. – Familiefeider mellem de store ætter. – Spændt forhold mellem hr. Erling og geistligheden, navnlig biskop Audfinn i Bergen. – Den nye kanslers udnævnelse er til hierarkiets fordel, som derved faar fast fod inden raadet.
Fra hvem stødet er udgaaet til at sammenkalde den store hirdstevne, der holdtes i Oslo i begyndelsen af aaret 1323, og hvor de mødende fattede beslutningen om at fjerne hertuginden fra hendes tidligere plads i formynder-styrelsen, vides ikke. Man har derom kun den efterretning, at erkebiskop Eiliv kom til Oslo og derfra sammenkaldte alle de mødende; men hvem der havde anmodet ham om at komme til Oslo og saaledes midt paa vinteren foretage den lange og besværlige reise over Dovrefjeld, oplyses ikke. Det er muligt, at han derved selv har grebet initiativet, medens det ogsaa kan antages, at han er bleven op-
