over hertugindens styrelse,[1] i hvilke det siges, at hun havde handlet »mod deres vidende og raad, hvem kong Haakon satte som de høieste og fremste til rigsstyrelsen«, ligesom overhovedet mod de bedste og klogeste mænds vilje og uden deres samtykke. Saavidt det kan sees, omtales vistnok ogsaa de tolv mænd i flere breve fra aarene nærmest efter 1319. I et kongebrev, der er udstedt i Oslo 18de April 1322,[2] har man rimeligvis en hentydning til den af kong Haakon indsatte formynder-styrelse. Det heder nemlig i dette, at kongen og hans raad har undersøgt en retssag, og at brevet er udstedt og beseglet i overvær af hertuginde Ingebjørg og kongens »daglige raad«. Dette kan vel neppe forstaaes anderledes end om formynderstyrelsen eller endnu heller i en end mere indskrænket betydning om de af dennes medlemmer, som i øieblikket vare nærværende hos kongen. Mere tvivlsomt stiller det sig derimod, hvorledes udtrykkene skulle forstaaes i et brev af 23de Juni 1322,[3] der er skrevet til kongen ok öllu hans ráði, og hvori omtales, at en sag er indstævnet for kongen og hans hæsta ráð. Her kan der baade tænkes paa formynderne, de fire indengaards, saavelsom paa alle tolv, og paa det samlede raad. Maaske betegner »hele raadet« de tolv formyndere, og det »høieste« de fire af dem, som altid skulde følge kongen. Ifølge retterboden af 1308 skulde administrative forsømmelser paatales for alle formyndere eller for de fire alene, som da skulde afgive sin dom med de øvriges raad.[4] Det i brevet omhandlede tilfælde var ogsaa af en saadan art, at det nok kunde kræve en afgjørelse paa denne maade. Det bedste bevis for, at kong Haakons bestemmelser i dette punkt ere blevne overholdte, haves vel i det udtryk, rikisráð ok geymslumenn i konungs garði, som forekommer i et brev fra Islændingerne af 1320.[5] At der ved disse forstaaes den egentlige formynder-styrelse – de fire – og aldeles ikke det hele raad, kan neppe være tvivlsomt. Selve den eiendommelige betegnelse viser, at de derved mente personer maa have staaet i et særeget forhold, forskjelligt fra det, hvori raadets medlemmer i almindelighed stode til rigsstyrelsen.
