egs konungs rikis ráðs men. Dette var ogsaa beseglet med rigsraadets segl.[1]
Under denne forudsætning skulde samtlige her nævnte treti herrer have tilhørt raadet. Dette maa paa den maade have havt et betydeligt antal verdslige medlemmer, da der vel maa have været flere saadanne end de, som nu vare tilstede. Efter hvad der i det foregaaende (s. 79 flg.) er bleven oplyst om kong Haakons snevrere raad før 1308, er det ikke urimeligt, at raadet i 1319 kan have været saa talrigt, som det nu synes. Da hr. Hauk Erlendssøn, som utvivlsomt tilhørte raadet, og endog paa denne tid maa have været et af dets ældre medlemmer, nævnes som en af de sidste, bliver det rimeligt, at ialfald de, hvis navne staa foran ham, have hørt med til raadet.[2] Den efter ham nævnte Munaan Baardssøn kaldes ogsaa i 1321 consiliarius. I ethvert tilfælde har man paa denne liste navnene paa de fornemste af de verdslige herrer, som have indfundet sig til mødet i Oslo Man finder mellem dem flere velbekjendte navne fra kong Haakons raad, ligesom repræsentanter for flere af rigets første ætter, som Bjarkø- og Giskeætten, Hestbøætten og Tolgaætten. Forsaavidt kan en del af de fremmødte betragtes som blomsten af det norske aristokrati. Mødet selv blev en repræsentation for dette, der igjen grupperede sig om rigsraadet som sit naturlige midtpunkt.
P. A. Munch, der i det hele tiltrods for det dræbende slag, som Haakon V efter hans Opfatning skulde have rettet mod aristokratiet, har stor tilbøielighed til ogsaa at se det fjortende aarhundredes ætter i et overdrevet lys, har ved om-
- ↑ Smlgn. ovenfor s. 128. Benævnelsen »kongens riges mænd« er rimeligvis det samme, som »kongens mænd«, hvilket sidste endnu forekommer i breve fra aarhundredets slutning. »Norges riges mænd«, der bl. a. forekommer i 1327, er formodentlig igjen udgaaet af den første benævnelse. Der tales ogsaa i Sverige om »rigsens mænd«. Hadorph, Två gambla rijmkrønikor, bilag, s. 32 og 35. Det hele udtryk er for øvrigt meget ubestemt. Smlgn. Paludan Müller, Observationes criticæ, pag. 45. Ialfald senere kan det maaske antages, at dermed nærmest har været betegnet de medlemmer af aristokratiet, som uden at høre til rigsraadet dog havde ret til at indfinde sig paa de større møder.
- ↑ Rangfølgen iagttages dog ikke altid i de offentlige brevskaber med den nøiagtighed, som det f. ex. netop i anledning af den her omhandlede overenskomst antages i Samlinger til det norske folks spr. og historie, I, s. 173. Saaledes nævnes hr. Aslak Olafssøn i 1317 efter hr. Hauk Erlendssøn. Dipl. Norv. I, no. 148.
