Formynder-styrelsens ordning efter retterboden af 1302. – Kong Haakons valg af formyndere for sin dattersøn. – Hertuginde Ingebjørg træder ind ved siden af formynderne. – Det store møde i Oslo 1319. – Mødets deltagere som repræsentation for det norske aristokrati. – P. A. Munchs udtalelser om mange anseede mænd udenfor deres kreds. – Formynderstyrelsens medlemmer. – Kongens «daglige raad» og hans «høieste raad». – Hertugindens stilling i formynder-styrelsen. – Raadet og formynderne. – Benævnelsen «rigets raad» fortrænger «kongens raad». – Rigsraadets stræben efter selvstændig magt begunstiget af de ydre forhold. – Hertuginde Ingebjørgs karakter. – Hendes slette styrelse. – De under hende anvendte administrative former. – Uviljen over hendes færd fremkalder en splittelse mellem hende og aristokratiet.
Kong Haakon V har i sine retterbøder sagt, at han havde et overvældende arbeide, der først efterhaanden kunde tillade ham at vende sin opmærksomhed til forskjellige omraader, som han til en begyndelse havde maattet aldeles forsømme. Han har dermed ogsaa selv givet en skildring af, hvorledes han var stillet i sit monarkiske reformarbeide. Han har vovet sig ind paa mange felter, og man faar uvilkaarlig det indtryk, at han selv har havt en følelse af, at han ikke kunde udrette alt, hvad han havde stillet sig som sin opgave. Noget af det første, for hvilket han ansaa det nødvendigt at virke, var en ordning af styrelsen under en fremtidig konges mindreaarighed. Han behandlede denne sag i forbindelse med arvefølgen og udstedte om begge dele den bekjendte retterbod af 9de September 1302[1], hvori netop udtales, at det var hensynet til den daarlige sty-
- ↑ Norges gamle love, III, s. 453–55. Smlgn. P. A. Munch, Det norske folks historie, IV, 2, s. 391–403
