Beseglingen var ved de middelalderske breve, hvad den egenhændige navne-underskrift nu er. Dog har kong Haakon undertiden med egen haand skrevet sit monogram og tilføiet: et nos Haquinus signavimus.[1] Med Hensyn til retterbøderne maa det samme, som ovenfor (s. 122) er bemærket, haves for øie, at de hyppig ere bevarede i en mangelfuld form, der navnlig gjør det vanskeligt at komme til kundskab om de former, som ere blevne iagttagne ved deres udstedelse.
I alle disse retterbøder og kongebreve faar man navnene paa mange af kancelliets underordnede personale og kan tillige i flere tilfælde følge deres løbebane. De, som gjorde tjeneste i kancelliet, deltes i to klasser, notarier og klerker[2], af hvilke de sidste var de talrigste. Efter at have gjort tjeneste som klerk rykkede man op til notarius. Fra denne stilling kunde veltjente mænd gaa over i andre og f. ex. blive lagmænd.[3] Klerkerne kaldes undertiden prester.[4] Af de kongelige notarier forekommer ingen saa hyppig som Jon notarius. 1294 og 1295 var han klerk hos kong Erik, 1297 blev han notarius hos denne og vedblev siden i samme stilling hos kong Haakon.[5] Haakon var klerk 1312, i 1313 og 1318 notarius. Paal Styrkaarssøn (maaske den samme, som i 1303 kaldes Paal klerk) nævnes 1318 en enkelt gang som notarius, og ligesaa Baard Peterssøn en gang i 1298. Den sidste har besørget udstedelsen af en mængde breve for Haakon Magnussøn som hertug og konge. Torgaut notarius omtales ogsaa en enkelt gang i 1317.[6] En anden mand, som hyppig nævnes i kong Haakons sidste aar, er klerken Thorgeir Tovessøn, der i 1318 kaldes kongens hirdmand.[7] For øvrigt forekommer der mange forskjellige klerke, Teit, Gunnar, Steinbjørn, Eiliv Lodinssøn, Arne Gjavaldssøn, Arne Russi,
- ↑ Dipl. Norv. I, no. 143. I 1318 forekommer udtrykket: gáfum vér þeim þetta bref ok insigli. Norges gamle love, III, s. 131.
- ↑ Smlgn. Norges gamle love, III, s. 49.
- ↑ Norges gamle love, III, s. 62, note 27. Om den der nævnte Ivar klerk smlgn. Dipl. Norv. VI, no. 69 og 73; Norges gamle love, III, s. 70.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 20. Undertiden kaldes de ogsaa med titelen «sira».
- ↑ I det ovenfor s. 129, note 6 omtalte brev af 2 Mai 1297 kaldes han klerk, men 29 August 1297 notarius. Dipl. Norv. II, no. 41.
- ↑ Finni Johannæi Hist. ecclesiast. Isl., I, pag. 423. Paal Styrkaarssøn forekommer under den følgende konges styrelse i aaret 1340 som klerk. Smlgn. s. 187. Maaske har man allerede kort efter Haakon V’s tid ophørt med den skarpe adskillelse mellem de to klasser.
- ↑ Dipl. Norv. II, no. 133.
