Denne siden er ikke korrekturlest
XI
Side. | ||
Kong Magnus overdrager i 1343 Norge til sin søn Haakon. – De geistlige og verdslige herrer optræde ved denne leilighed hver for sig. – De første spirer til en national-repræsentation efter stænder || style="vertical-align:bottom" | 179 | ||
IX. | Raadet under den yngre kong Haakon Magnussøns umyndige aar, 1344–1355. Rigsraadet som den snevrere repræsentation for de to høiere stænder. – Raadets myndighed i administration, lovgivning og retsvæsen. – Det geistlige element i rigsraadet. – Aristokratiets stilling. – Arne Aslakssøn bliver kansler. – Raadsmøde i Oslo Marts 1345. – Hr. Ivar Agmundssøn. – Dobbelthed i styrelsen, foranlediget ved det uklare i kong Magnus’s stilling. – Rigsraadets medvirkning omtales saa godt som ikke i retterbøderne. – Kong Magnus’s besøg i Norge. – Raadsmøderne indtil 1350. – Kanslerens styrelse. – Ogsaa andre medlemmer af rigsraadet tage ved enkelte leiligheder del i landsstyrelsen. – Kansleren synes undertiden i kongens nærværelse at have midlertidig nedlagt sit embede. – Hr. Orm Eysteinssøn bliver drottsete uden at have nogen kansler ved sin side. – Denne forandring i styrelsen maa antages at være foranlediget af rigsraadet. Kong Magnus’s deltagelse i regjeringen efter 1350. – Kong Haakon og raadet i 1353 nævnt ved kong Magnus’s side. – Drottsetens deltagelse i regjeringen. – Styrelsen besørges nu udelukkende inden landets grænser. – Drottsetens værdighed kan ved visse leiligheder midlertidig ophæves. – Hovedøens abbed som medlem af rigsraadet. – Orknøjarlen i det norske raad. – Drottseten i 1351 som deltager i et møde af svenske raadsherrer | 201 |
X. | } |