Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/928

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
910
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

Ejendomme, men ogsaa under Eed at erstatte dem alle de Landskylder, som hun havde oppebaaret i den Tid, hun ulovligt havde haft Ejendommen i sin Besiddelse[1]. De senere Ætlinger af den her omtalte Slægt Smør spillede siden en betydelig Rolle blandt Norges Magnater[2].

Om Ætten Rømer eller Reymar er der tildeels allerede talt. Vi have seet, at det første af dens Medlemmer, som nævnes i Breve eller andensteds, Hr. Svaale Alvessøn, var Sysselmand paa Haalogaland eller rettere Hirdstjore i Throndhjem og Nordland i Aarene 1350 til 1362, da han døde (see ovenfor S. 406). Samme Aar overlod begge Kongerne Sønnen Otte Rømer, „der fra Barndommen havde tjent dem længe og vel“, alt Audun Hugleikssøns forrige Gods i Nordfjord m. m., paa det Vilkaar, at hvis han fik Børn med sin Hustru Gerthrud, da skulde alt dette Gods blive i Ætten som dens rette fedrene Odel; men døde han barnløs, og Gerthrud overlevede ham, da skulde hun saalænge hun levede have Halvdelen deraf; efter hendes Død skulde det altsammen falde tilbage til Kronen. At Gerthrud var en Datter af Hr. Erling Vidkunnssøn, og at Otte med hende fik Stovreim-Godset i Nordfjord, Hr. Erlings mødrene Arv og Odel, er forhen nævnt; og sandsynligviis var denne Omstændighed, at han allerede med sin Hustru havde faaet saa store Besiddelser i Firdafylke, Aarsagen til, at Kongerne ogsaa skjenkede ham saa meget andet Gods i samme Fylke, nemlig for at han saavidt muligt skulde kunne have sine Besiddelser samlede. Siden blev han, som vi ligeledes have seet, Hirdstjore og Fehirde i Throndhjem ligesom Faderen, og forenede ligeledes dermed Syslen paa Haalogaland. Hans fornemste Fremtræden og Virksomhed falder dog mest i en noget senere Tid, end den vi her have for os. Man skulde ellers formode, at ogsaa denne Ætt var beslægtet med Bolterne, da Otte Rømer omtrent førte det samme Vaaben[3].

Otte Rømers Syster Margrete, sedvanligviis kaldet Margrete Reymarsdatter, blev gift med den allerede flere Gange omtalte Gaute Erikssøn, der førte en Galt i sit Vaaben og derfor af senere Genealogister siges at høre til Ætten Galte eller Galtung. Gaute Erikssøn hørte oprindelig hjemme paa Vestlandet eller havde idetmindste Besiddelser der, hvor han ogsaa var beslægtet med de sidste Medlemmer af ÆnesÆtten (s. o. S. 403), men han opholdt sig dog mest paa Østlandet, og dette maatte vel endog den senere og længste Tid af hans Liv betrag-

  1. Dipl. N. II. 140.
  2. Om Ætten Smør see forøvrigt Munthe i N. Samll. IV. S. 592–597.
  3. Nemlig det efter Længden tvedeelte Skjold, med den halve Lilje til Højre og de to Bjelker (Bolterne have mest Smaa) til Venstre.