Side:Det norske Folks Historie 2-1.djvu/926

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
908
Magnus Erikssøn og Haakon Magnussøn.

derfor tilligemed ham skulde være forviist fra Sverige[1]. Navnet Munaan, der fornemmelig tilhører Oplandene og tildeels Viken, er saa sjeldent, at man virkelig er berettiget til at formode et Frændskab mellem alle dem, som bare det; og hvis Arnbjørn har været Munaan Agmundssøns Syskendebarn, vides det ret godt at forklare, hvorledes denne sidstes Børn kunde være kommen under Dronningens særdeles Opsigt. Det samme Navn leder ogsaa Formodningen paa et Frændskab mellem disse Bolter og Hr. Munaan Baardssøn, der levede omkring 1320; med Munaan Biskopssøn, der i Aarene 1240–50 var Kong Haakon Haakonssøns Sysselmand paa Hedemarken, og endelig med hiin Munaan Agmundssøn, der i 1137 faldt paa Krokaskogen, og hvis Fader Agmund var en Søn af Orm Eilivssøn Jarl og Finn Arnessøns Datter Sigrid[2]. Den her ovenfor først omtalte Haakon Munaanssøn Stumpe synes at have besiddet store Godser, ej alene paa Østlandet, men ogsaa paa Vestlandet, hvilke sidste var hans Arv efter Moderen, Elin Ragnvaldsdatter, der hørte til den anseede Familie, som førte Tilnavnet Smør. Det eldste bekjendte Medlem af denne Familie var Hr. Jon Ragnvaldssøn, en af de gamle Lendermænd og Magnater fra Aarene omkring 1280, hvilken vi i det foregaaende oftere have haft Anledning til at omtale. Jons Sønner vare Ragnvald og Hallvard, Hallvards Søn heed Jon og vil idet følgende blive omtalt; Jon havde Sønnerne Otte, Jon og Haakon, af hvilke Otte skal have været Raadsherre ved 1340, samt den ovennævnte Datter Elin, der blev gift med Munaan i Agmundssøn?) Stumpe[3]. Elin og Munaan havde Børnene Haakon, Ragnvald og Ragnhild, hvilke saaledes formodentlig var de samme, der

  1. See ovenfor S. 644.
  2. See ovenf. III. S. 901, 914, 947, 952, 962, IV. 1. S. 8. 10. 29. 31. 140; II. S. 451, 783. Paa Navnet „Munaan“ udenfor Østlandet, have vi kun et Exempel i Munaan Gautssøn paa Ænes, III. S. 123, 163, IV. 1. S. 4. 476, m. fl. St., – men dette Navn er formodentlig kun ved Opkaldelse kommet til at anvendes. Ellers forekommer Navnet Munaan kun paa Østlandet. Saaledes Munaan Aalessøn, Kong Sigurd Munds Halvbroder, see ovenfor II. S. 812.
  3. Herom, som overhoved om Ættens hele Slægtskabsforhold, kunne udførligere Oplysninger erholdes i N. Samll. IV. S. 592–594, hvortil vi saaledes henvise. Dog er det vistnok neppe rigtigt, naar det der antages, at Haakon Stumpes Fader Munaan var en Søn af en Thorleif. Munaan Thorleifssøn og hans Hustru Gudrid Haraldsdatter levede endnu i 1364–1369 (Dipl. N. III. 338. IV. 427, I. 455. IV. 588), altsaa samtidigt med, eller strax efter Haakon Munaanssøn. Vistnok ejede ogsaa Munaan Thorleifssøn Thumn, som han i October 1370 solgte til Presten paa Vaaler, og saaledes borte han vel til Ætten, men hans Besiddelse af Gaarden var sikkert kun midlertidig, uden Odel.